Hold munden lukket: Så mange tisser i poolen

Måske du selv har gjort det i havet, men ved du hvor mange mennesker, der også lader vandet i poolen?

Det er mest tanken om at svømme rundt i andre folks urin, der er ulækker - det er nemlig ikke sundhedsskadeligt. Foto: AP
Det er mest tanken om at svømme rundt i andre folks urin, der er ulækker - det er nemlig ikke sundhedsskadeligt. Foto: AP

Den dejlige blå svømmepøl er et af de helt store trækplastre, når ferien rammer, og turen går til sydens sol.

Men udover at være genstand for solbadning, baderinge og børn, der svømmer om kap, så er der også mange mennesker, der føler, at vejen fra poolen til toilettet er en anelse for lang.

Ifølge en svensk undersøgelse tisser over 25 procent af vores naboer i poolen, skriver Expressen.

Det kan derfor være en rigtig god idé at holde munden lukket, hvis du beslutter dig for at plaske rundt i poolen eller dykke ned på bunden.

Se også: Sådan får du den bedste afbudsrejse  

Unge gør det mest
Undersøgelsen viser, at det især er de unge, der nyder at lade vandet, hvor de bader.

Således svarer 42 procent af personerne mellem 18 og 30 år, at de på et tidspunkt har urineret i en pool.

Til sammenligning er det kun 17 procent mellem de 51 og 65-årige, der har svaret det samme.

Folk finder det ulækkert
Nogle tisser i badet, andre i havet og til sidst er der dem, der også gør det i poolen.

Men selvom 66 procent af personerne i undersøgelsen finder det ulækkert, så er det også værd at vide, om det rent faktisk er skidt for de personer, der gerne tager sig en dukkert i tispølen.

Og det korte svar er nej.

Eksperter anbefaler ikke ligefrem, at folk tisser i vandet, men det er ikke farligt for dig hverken at svømme rundt i vandet eller at komme til at sluge noget af det.

Kloren i vandet betyder nemlig, at bassinet bliver desinficeret, og urinen bliver desuden opløst hurtigt.

Er du slet ikke ikke til at svømme i poolen, tilbyder et flyselskab nu at hjælpe dig med at have en yderst romantisk oplevelse i luften og blive en del af 'the mile high club'.

 

68 kommentarer
Vis kommentarer