Hold på hat og briller: Ny vanvittig rutsjebane med en fart på 115 km/t

Rutsjebanen bliver både den højeste og hurtigste på hele den sydlige halvkugle

Tag med på den nervepirrende tur her. Video: DC Rivals

Hvis du har en følsom mave samt tendens til kvalme skal du nok ikke sætte dig op i den helt nye HyperCoaster-rutsjebane i Australien, der åbner i oktober i år.

Det er Warner Bros Movie World, som forleden annoncerede planerne omkring den nye rutsjebane, der ifølge dem vil være en 'game changer' for australske forlystelsesparker.

Rutsjebanen vil være 1,4 kilometer lang, tage 3 minutter og komme op på en max hastighed på 115 km/t, hvilket er hurtigere end hastighedsbegrænsningen på den nærliggende motorvej, skriver Gold Coast Bulletin.

Ferie - 25. mar. 2017 - kl. 16:39 Tag den første tur: Så vild er Danmarks nye rutschebane

Og det er hurtigt - til sammenligning har Djurs Sommerlands nye rutsjebane, der er Europas hurtigste og længste Family Suspended Coaster, 'kun' en topfart på 85 kilometer i timen, en højde på 30 meter og en længde på 825 meter. Mens den endnu ufærdige rutsjebane i Liseberg ved Göteborg snart kan bryste sig af et frit fald på hele 50 meter og en topfart på 105 kilometer i timen på den 750 meter lange tur.

Ferie - 29. maj. 2017 - kl. 22:21 Her kan du prøve 50 meter frit fald: Svenskerne får ny vanvidsrutsjebane

Den ubestridt hurtigste rutsjebane i verden vil fortsat være Ferraris i Abu Dhabi, hvor forlystelsen kan accelerere fra 0-240 km/t på fem sekunder og trække 4.8g.

Selvom rutsjebanen i Australien ikke er bygget færdig endnu, har Warner Bros Movie World alligevel givet dig en mulighed for en tur med den vilde rutsjebane, som med garanti vil få det til at kilde i maven.

De har nemlig lavet en video, som viser, hvordan turen vil føles fra forreste parket, som du kan se i playeren øverst oppe.

Du kan sidde baglæns
Den nye rutsjebane skal hedde 'DC Rivals HyperCoaster' og vil blive både den højeste samt den hurtigste rutsjebane på den sydlige halvkugle.

Ifølge direktøren for 'Village Roadshows Theme Parks', Clark Kirby, er rutsjebanen den største investering, som organisationen nogensinde har lavet.

Den tysk-designede HyperCoaster vil blive mere end 61 meter høj, og det vil være muligt at sidde baglæns på rutsjebaneturen, der involverer utrolig mange vilde sving, så du skal nok ikke have spist for meget guf, inden du tager en tur.

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere