Hotel roses: Serverede morgenmad midt om natten til fastende gæst

Et hotel i Dublin modtager stor hyldest for dets behandling af en muslimsk gæst, som fastede under Ramadanen

På et Ibis-hotel som dette serverede personale morgemad kl 2.30 om natten til en muslimsk gæst. Nu hyldes hotellet for servicen. Foto: Ibis
På et Ibis-hotel som dette serverede personale morgemad kl 2.30 om natten til en muslimsk gæst. Nu hyldes hotellet for servicen. Foto: Ibis

I denne måned faster muslimer verden over som en del af Ramadanen. Fasten starter ved daggry og slutter ved solnedgang.

En muslimsk gæst på et Ibis-hotel i Dublin spurgte hotellet, om de havde en snack, han kunne få, inden han skulle begynde sin faste om morgenen ved solopgang.

Se også: Feriegæst får erstatning: Sengen var for lille

Men da manden kom ned fra sit værelse midt om natten, fandt han ud af, at han ikke skulle nøjes med en snack. Hotellet havde stillet en fuld morgenmadsbuffet klar til ham.

Det skriver Independent.

Klokken 2.30 om natten var han den eneste gæst ved morgenmadsbordet, fortæller hans kollega Hemant, som postede flere opslag om episoden på Twitter.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

- En muslimsk kollega spurgte vores hotel, om de kunne give ham en snack, inden han begyndte sin faste. De sagde ok, og at han skulle komme ned kl. 2.30. Da han kom ned, opdagede han en FULD BUFFET-MORGENMAD, som stod klar. Hotellet sagde, at det var det mindste de kunne gøre, skriver han i tweetet, inden han tagger Accor Hotels, som er moderselskab til Ibis Hotels-kæden, og skriver 'Vær stolte af Ibis Dublin'.

Kun til ham
Flere end 100.000 brugere på Twitter har liket opslaget, mens det er delt næsten 20.000 gange.

I et supplerende tweet skriver kollegaen til den fastende hotelgæst, at der kun var den muslimske mand til den meget tidlige morgenmad.

- Menneskeligheden er stadig i live midt i al had, skriver kollegaen i tweetet.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Independent har forsøgt at få fat i Accor Hotels for at få en kommentar, men uden held.

193 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere