Hoteller sendte gæster nummer til sex-linje

Loyale kunder fik direkte telefonnummer til sexlinje på medlemskort

Medlemmerne af 'Spire Elite Choice'-medlemsklub får garanteret en interessant samtale, når de ringer til telefonnummeret på deres medlemskort. (Foto: Flickr/Mark Sebastian)
Medlemmerne af 'Spire Elite Choice'-medlemsklub får garanteret en interessant samtale, når de ringer til telefonnummeret på deres medlemskort. (Foto: Flickr/Mark Sebastian)

Det kan til tider være svært at regne ud helt præcist, hvad medlemskortet til diverse kundeklubber, butikker og hotelkæder egentlig kan bruges til – andet end at optage al for meget plads i pungen.

Se også: Forsøg: Slip lettere gennem sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn

Det synes dog ikke at gælde for kundeklub-kortet til InterContinental Hotels Group, som har fået en ganske finurlig funktion. Kortet rummer nemlig telefonnummeret til en fræk sexlinje. Det skriver Daily Mail.

Medlemmerne af hotelgruppens 'Spire Elite Choice'-medlemsklub har modtaget det helt nye medlemskort – der altså ud over de almindelige kortoplysninger også indeholder et telefonnummer til en sex-chat-linje.

Ferie - 22. okt. 2015 - kl. 09:05 Fødte i fly – nu bliver hun sagsøgt for omkostningerne

Beklager over for kunder
Så hver gang et medlem forsøger at ringe til hotellets kundeservice får de i stedet fat i en fræk medarbejder på, hvad sexlinjen selv kalder 'Amerikas hotteste telefonsex-linje'.

En talsmand fra hotelgruppen beklager over for de berørte kunder.

– Uheldigvis blev et forkert telefonnummer til vores kundeservice printet på bagsiden af kortet, så vi sender nye kort ud til medlemmerne inden for de næste 14 dage, forklarer han.

Se også: Fly tvunget til landing: Fuld passager strippede foran stewardesse  

For at blive kortindehaver af 'Spire Elite Choice' skal man have boet på en af hotelgruppens hoteller i mere end 75 dage over det seneste år, og det giver blandt andet adgang til værelsesopgraderinger og garanteret værelses-ledighed. 

Hotelgruppens hoteller omfavner velkendte hotelkæder som eksempelvis 'Crowne Plaza' og 'Holiday inn'. Crowne Plaza i København er det eneste hotel herhjemme, der er en del af InterContinental Hotel Group.

0 kommentarer
Vis kommentarer