Hov, hvad er det på skærmen?

En far glemte at holde øje med sin søn, som derefter udnyttede muligheden til at kravle ind i en bagagescanner

Foto: Guangzhou Railway Police
Foto: Guangzhou Railway Police

Det kan godt være en udfordring at holde øje med sine børn, når man er på farten.

Men en kinesisk far var alligevel lige en tand for distræt, da han tidligere på måneden skulle tage toget med sin søn.

Her formåede sønnen nemlig at udnytte sin fars manglende opsyn til at kravle ind i bagagescanneren i sikkerhedskontrollen.

Det skriver Guangzhou Daily ifølge Daily Mail.

Sikkerhedsfolkene blev da efter sigende også noget overraskede, da de kiggede på skærmen og i stedet for omridset af en taske så silhuetten af en barnekrop dukke op.

Hændelsen fandt sted på den kinesiske togstation Xiaolan i Zhongshan i det sydlige Kina den 9. oktober, og på en overvågningsvideo fra stationen kan man se, hvordan faderen febrilsk leder efter sin søn, da han selv er kommet igennem kontrollen.

Kort efter ser faderen til sin store forbavselse sin søn kravle ud af bagagescanneren.

Se videoen herunder (Artiklen fortsætter under videoen):

Den unavngivne far fik efterfølgende en snak med sikkerhedspersonalet, men fik sidenhen lov til at forlade stationen sammen med sin søn.

De kinesiske myndigheder opfordrer dog nu forældre til at holde ekstra godt øje med deres børn, når de skal gennem sikkerhedskontrollen.

Se også: Kvinde faldt ned på bagagebånd i lufthavn: Bliver straffet med bøde

Dreng i fosterstilling gik viralt
Det er dog ikke første gang, at et scanningsbillede af et barn går viralt.

I 2015 gik billedet af en 8-årig dreng fra Elfenbenskysten verden rundt, fordi han lå sammenkrøllet i fosterstilling i en kuffert i forsøget på at snige sig over grænsen fra Marokko til Spanien.

(Artiklen fortsætter under billedet)

 

Efterfølgende blev drengens far, Ali Ouattara, anholdt og sigtet for at ville smugle sin søn ulovligt ind i Spanien, hvor faren selv boede med sin hustru og deres datter, da sønnen var blevet nægtet opholdstilladelse fire gange, fordi de spanske myndigheder ikke vurderede, at Ali Ouattara tjente nok penge til at kunne forsørge et barn mere.

Ali Ouattara blev sidenhen idømt en bødestraf på 92 euro - godt 685 danske kroner -, hvilket var en del lettere slippet end den tre år lange fængselsstraf, som anklageren gik efter.

Se også: Smuglede søn over grænsen i kuffert: Far undgår fængselsstraf

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere