I denne by er der flere døde end levende

For hver enkelt levende indbygger er der 1.000 døde i byen, der bliver kaldt 'The City of The Silent'

Kiregården 'Greenlawn Memorial Park' er blot én af byen Colmas 17 kirkegårde. Foto: Michael Macor/AP
Kiregården 'Greenlawn Memorial Park' er blot én af byen Colmas 17 kirkegårde. Foto: Michael Macor/AP

Umiddelbart er den lille amerikanske by Colma i Californien ikke et sted, hvor man skal tage hen, hvis man ryster alt for meget i bukserne efter gyserfilm.

Det er i hvert fald ikke her, man skal opholde sig, hvis man er bange for, at alverdens zombiefilm pludselig får ret i deres fortællinger om, hvordan de døde en dag genoplives og dræber os alle.

For så er der altså ringe chancer for at overleve...

I byen, som bliver kaldt 'The City of The Silent', ligger der nemlig mere end 1,5 millioner mennesker begravet på byens 17 kirkegårde. Det betyder, at der er 1.000 døde pr. enkelt indbyggere, da der kun bor 1.800 mennesker i den lille by.

Det skriver New York Times.

Se også: Smid tøjet og åbn munden: Nøgenrestaurant åbner i Paris

'It’s Great to Be Alive in Colma'
Årsagen til de mange døde er dog ikke inspireret af plottet fra øvrige gyserfilm, hvor alle folk i landsbyen mystisk mister livet på stribe. Nej, årsagen er til gengæld, at San Francisco i tidernes morgen besluttede, at der skulle begraves færre døde mennesker i byen.

Derfor flyttede San Francisco i 1900-tallet næsten alle af dens 26 kirkegårde - og kirkegårdenes begravede - til den lille by Colma, som i dag derfor har det usædvanlige og finurlige motto: 'It’s Great to Be Alive in Colma'.

Den officielle forklaring dengang var, at kirkegårde spredte sygdom, men ifølge New York Times var den rigtige årsag til forvisningen af kirkegårdene, at byen ville øge ejendomsværdien i byen.

- Jeg er mere bange for de levende...
I starten arbejdede indbyggerne i Colma primært i jobs, som havde relation til de mange kirkegårde, men siden 1980'erne har byen udviklet sig og fået en række detailbutikker og bilforhandlere.

73 procent af Colmas 4,3 kvadratkilometer store areal er dog stadigvæk benyttet som begravelsesplads til afdøde mennesker, hvilket - utroligt nok - på ingen måde virker makabert for Owen Molloy, hvis familie ejer den eneste bar i byen.

Han husker til gengæld glædeligt tilbage på barndomsdagene, hvor han lejede gemmeleg bag gravstenene ved sit hjem.

- Det giver mig på ingen måde gåsehud, siger han til New York Times, og får støtte fra det lokale byrådsmedlem Joanne del Rosario:

- Jeg er mere bange for de levende end de døde.

Se også: Ny kåring: Her er verdens mest besøgte byer

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen