I en galakse ikke så langt borte: Så vild er ny Star Wars-temapark

Parken har kostet 7 milliarder at bygge og er den største park med ét enkelt tema, som Disneyland nogensinde har bygget

Her kan du se, hvordan den nye Star Wars-park ser ud. Video: PR

Sidde i Tusindårsfalken, designe dit eget lyssværd, at trykke hånd med Chewbacca eller at nyde et glas blåt mælk i Oga's Cantina. Mulighederne i den nye Star Wars 'Galaxy Edge'-temapark i Disneyland i Anaheim i Californien, er - næsten - lige så uendelige som universet.

Fans af stjernekrigsfortællingerne må få høj vandstand i tårekanalerne ved tanke på at besøge den nyåbnede park, hvor planeten Batuu er det fiktive omdrejningspunkt for de vilde forlystelser.

Parken er lige over 56.000 kvadratmeter.

Ferie - 29. maj. 2019 - kl. 15:24 Topfart på 90 km/t.: 800 meter lang svævebane ned fra Eiffeltårnet

Flyv i Tusindsårsfalken
Har man set Star Wars, har man formentlig et ret stærkt forhold til den ikoniske Tusindsårsfalk, som Han Solo er ejer af. I Galaxy Edge kan gæster komme ombord i skibet.

Faktisk er det første gang nogensinde, at en komplet kopi af Tusindsårsfalken er blevet bygget i størrelse 1:1. Tusindsårsfalken i den nye park måler cirka 30 meter i længden.

For at komme ind i rumskibet skal gæsterne gå ind gennem den samme indgang, som Han Solo og Chewbacca benyttede sig af i filmen 'Star Wars: The Force Awakens'. Gæsterne kan prøve at 'styre' Tusindårsfalken 'gennem rummet', ligesom man også kan prøve at være ingeniør på skibet eller at skyde med kanonerne, oplyses det i pressemeddelelsen.

Vil du have dit eget lyssværd, er der også mulighed for det.

Der er mere end 120.000 forskellige mulige kombinationer til at designe lige præcis dit unikke lyssværd i 'Savi's Workshop - Handbuilt Lightsabers.'

Man kan også tage en spadseretur på markedspladsen ved navn Black Spire Outpost, hvor man færdes blandt stormtroopere og andre af de væsentlige karakterer fra filmene. På Oga's Cantina kan man nyde et glas grønt eller blåt mælk.

Artiklen fortsætter under galleriet ...

Billedgalleri

1 af 8  De første gæster har allerede besøgt parken, der åbnede fredag 31. maj. Foto: PR
2 af 8  Bag roret af Tusindårsfalken kan man få lov at styre 'galaksens hurtigste skib.' Foto: PR
3 af 8  En X-wing Starfighter er der også blevet plads til. Foto: PR
4 af 8  Brødrene Robby og Thor var blandt parkens første gæster. Foto: PR
5 af 8  Selvfølgelig skal man have en selfie med en stormtrooper. Foto: PR
6 af 8  I alt har 6.700 personer været i gang med byggeriet af parken. Foto: PR
7 af 8  I parken kan man møde både helte og skurke fra de mange film. Foto: PR
8 af 8  Senere på året åbner den anden af parkens to hovedattraktioner. Foto: PR

Vælge side
Når gæster besøger parken, har de også mulighed for at vælge, om de vil være loyale over for Modstandsbevægelsen, eller om de er mere til Den Første Orden.

I denne omgang er én af parkens i alt to bærende forlystelser åbnet, nemlig Tusindårsfalken. Senere på året åbner den anden, hvor gæster skal tage del i den hæsblæsende kamp mellem Modstandsbevægelsen og Den Første Orden i 'Star Wars: Rise of the Resistance,' som også er navnet på forlystelsen.

Se også: Verdens dyreste krydstogtskib: 4,5 millioner for en kahyt

39 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere