Indonesien tillader turister på øgle-ø

Forbud mod at lukke turister ind til komodovaraner er nu aflyst

Hvis du gerne vil møde en komodovaran, så er der godt nyt. Indonesien trækker deres planlagte forbud mod turister tilbage. Foto: Pawel Opaska/Colourbox
Hvis du gerne vil møde en komodovaran, så er der godt nyt. Indonesien trækker deres planlagte forbud mod turister tilbage. Foto: Pawel Opaska/Colourbox

De indonesiske myndigheder har aflyst deres planer om at lukke den kendte turistattraktion Komodo-øen i 2020.

Miljøministeriet i Indonesien har udmeldt, at komodovaranerne, som lever på øen, ikke er truet af overturisme alligevel. Det skriver The Guardian.

Se også: Smugling af øgler får Indonesien til at lukke ø for turister

I juli sagde myndighederne i den østlige Nusa Tenggara-provins ellers, at øen ville lukke fra januar 2020 for at forhindre turister i at påvirke dyrenes naturlige adfærd. Komodovaranen er den største øgle-art på jorden.

I mandags sagde Siti Nurbaya Bakar så, Indonesiens miljø- og skovminister, at lukningen er aflyst.

Se også: På sporet af komodovaranen

Ifølge Indonesiens regeringen lever 1727 komodovaraner på øen.

- Fra 2002 til 2019 har antallet af komodovaraner været stabil. Der er ikke nogen trussel, siger Siti Nurbaya Bakar til Reuters.

Se også: Forbyder turister at svømme med delfiner 

Forbuddet mod turister skulle kun gælde Komodo National Park.

Grunden var, at et stigende antal turister påvirker dyrenes parring, fordi de giver dem mad, som gør dyrene føjelige. Der var også bekymring for krybskytter, som fanger komodovaranerne og smugler dem ud af landet.

Selvom forbuddet er aflyst, kommer der til at ske nogle ændringer i nationalparken. Ministeren lover, at et nyt komodovaran research center snart vil blive bygget.

Se også: Her får du en bøde for at sidde på trappen

Komodovaraner kan blive op til tre meter lange. Øglerne dræber deres bytte ved at bide det og inficere det med giftigt spyt. Derefter lader det byttet bløde ihjel.

Det estimeres, at der lever omkring 5700 komodovaraner i naturen. Størstedelen af dem lever på øen Komodo.

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere