Insekt-krise i ferieparadis: Lufthavn myldrer med kakerlakker

Det kribler og krabler så meget i lufthavnen på Mallorca, at de ansatte har klaget over konstant at blive bidt af insekter

Turister strømmer hvert år til Palma de Mallorca i Spanien, men i lufthavnen strømmer insekterne åbenbart også til. Foto: Jens Kalaene/AP
Turister strømmer hvert år til Palma de Mallorca i Spanien, men i lufthavnen strømmer insekterne åbenbart også til. Foto: Jens Kalaene/AP

Hver sommer suger det spanske ferieparadis på Mallorca flere hundredtusinder danskere til sig med øens lækre sandstrande, iskolde margaritas og lune solstråler.

Men ifølge det britiske medie The Sun tiltrækker øen mere end blot feriehungrende turister. Den tiltrækker nemlig også insekter i massevis.

I hvert fald er de lufthavnsansatte i øens største lufthavn, Palma de Mallorca, rasende over, at det angiveligt myldrer med kakerlakker, lopper og myg, således at de konstant bliver bidt og i mange tilfælde skal have lægehjælp.

Se også: Sommerens store feriehits: Her vil danskerne hen

'Det er en insektpest'
Lufthavnen, som er den tredjestørste i Spanien og en af de travleste i Europa, blev sidste år brugt af hele 27,9 millioner passagerer, og det er angiveligt manglende rengøring samt en øget brug af dyretransport af blandt andet hunde og katte, der står bag ’insekt-pesten’.

Ifølge The Sun er de omkring 300-400 lufthavnsansatte rasende og væmmes ved de mange insekter, og de påstår, at der ikke bliver gjort noget ved problemet på trods af at de har klaget til både lufthavnsmyndighederne i Spanien samt til Sundhedsstyrelsen på De Baleariske Øer.

- Det er en insektpest i det 21. århundrede, som æder lufthavnen, lyder det fra personalet i en samlet udtalelse.

Se også: Beruset ægtepar anholdt på Mallorca: Efterlod børn alene

Det siger lufthavnsmyndighederne
Forbundet ’The General Confederation of Labour’ på de Baleariske Øer har angiveligt sendt en officiel klage og billeder som bevis til både den forebyggende afdeling i transportvirksomheden ’Acciona’ samt til den spanske luftfartsmyndighed ’AENA’, der - over for The Sun - bekræfter sagen:

- Sidste fredag modtog vi en klage over tilstedeværelsen af lopper. En specialiseret virksomhed har efterfølgende undersøgt området og oplyst os, at det var myg og ikke lopper, siger en talsmand fra AENA til det britiske medie og fortsætter:

- Lørdag benyttede vi midler til at rengøre området og derudover vil virksomheden udføre forebyggende arbejde og træde ind, når det bliver nødvendigt.

Se også: Flere turister svindlet i Spanien: Pas på dette trick!

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen