Islandsk by har fået nok af krydstogtturister: Tager billeder af børn

Beboerne beder turister vise mere hensyn og lade være med at tage billeder ind gennem vinduer

Mange krydstogtskibe lægger hvert år vejen forbi den islanske by Seyðisfjörður, men de viser ifølge lokale ikke nok respekt for beboerne. Foto: Visit Seyðisfjörður
Mange krydstogtskibe lægger hvert år vejen forbi den islanske by Seyðisfjörður, men de viser ifølge lokale ikke nok respekt for beboerne. Foto: Visit Seyðisfjörður

Hensynsløse krydstogtturister med kameraer er blevet et problem i den islandske by Seyðisfjörður, hvor beboerne opfordrer turisterne til at udvise større hensyn, når de er på visit.

Det skriver mediet Standbynordic.

Når krydstogtturisterne fremover besøger Seyðisfjörður vil de få udleveret en guide til, hvordan de skal opføre sig. Beboerne i byen efterlyser i guiden, at turisterne i højere grad overvejer, hvad de tager billeder af og hvordan.

Ferie - 14. maj. 2019 - kl. 20:18 Kæmpehval stiger op af dybet

For eksempel er det et problem, at turister tager billeder ind gennem folks vinduer, ligesom de også tager billeder af lokale børn, som leger på legepladser, uden at spørge forældrene om lov.

Går ind i haver
Ifølge borgmester Aðalheiður Borgþórsdóttir fik de kendskab til problemet for to år siden, da flere af de lokale begyndte at udtrykke bekymringer i forhold til de fotograferende turister.

- Der var irritation iblandt os, fordi folk tog billeder ind gennem vinduerne til private hjem, og nogle gik endda ind i folks private haver. Det er en lille by med en stor trafik af turister. Det var derfor, at denne idé opstod, siger Aðalheiður Borgþórsdóttir ifølge Standbynordic til det islandske medie Morgunblaðið.

Se også: Turister smadrer berømt strand: 'The Beach' lukker til 2021

Retningslinjerne beder turisterne om ikke at tage billeder af børn, ligesom de også beder turisterne behandle omgivelserne med respekt og ordentligt uden at efterlade skrald.

Tusindvis af passagerer
I år forventes det, at omtrent 70 krydstogtskibe vil lægge til kaj i Seyðisfjörður i løbet af sommeren. Det første skib lagde ifølge Standbynordic til 8. maj.

Foruden krydstogtskibene sejler færgen Norræna mellem Danmark og Island, og den ankommer til byen to gange om ugen med i alt 1.200 passagerer ombord.

Endnu er retningslinjerne ikke blevet tilstrækkeligt uddelt, oplyser borgmesteren, men de vil angiveligt blive sendt til de krydstogtselskaber, som hører under Association of Arctic Expedition Cruise Operators og til selskabet bag færgen Norræna.

Se også: Turistkø på 10 timer: Nu vil lokale have betaling fra bilister

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere