Italiensk 'Robinson Crusoe' forlader ø efter 32 år

Eneboeren må efter myndighedernes ordre forlade dét sted, han gennem tre årtier har kaldt sit hjem

Den 81-årige skal nu flytte i en lejlighed på øen La Maddalena. Privatfoto: Facebook
Den 81-årige skal nu flytte i en lejlighed på øen La Maddalena. Privatfoto: Facebook

Alene i årtier med intet andet selskab end dit eget, lyder for de fleste nok som opskriften på et mareridt. Ikke desto mindre har det siden 1989 været virkelighed for den 81-årige italiener Mauro Morandi.

På en tur mod det sydlige Stillehav kæntrede Morandis båd ved øen Budelli, og da øens 'vicevært' var på vej på pension, overtog Morandi jobbet. På den tropiske ø med lyserøde strande har han de sidste 32 år boet helt alene. Hvad der lyder som et uddrag fra et eventyr, tager dog nu sin ende, da den 81-årige efter problemer med myndighederne må flytte fra øen.

Det skriver The Guardian

- Jeg har opgivet kampen. Efter 32 år her er jeg meget ked af at skulle rejse, siger Mauro Morandi til The Guardian.

Øen er også hjem for en nationalpark, som skal forvandles til et knudepunkt for miljøuddannelse. Til dette skal myndighederne bruge hjemmet, som Morandi bor i, hvorfor den gamle sømand må forlade øen.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Billedgalleri

Budelli ligger ved Sardiniens kyst. Arkivfoto: Werner Lang
Mauro Morandi har boet på den øde ø Budelli i 32 år. Privatfoto: Facebook

Planlægger at forblive eneboer
Årtier alene har sat sit præg på italieneren, som sidste år udtalte, at han ikke kunne forstå, hvorfor folk havde problemer med at være alene hjemme under lockdown.

Ligesom isolerede øgrupper i Danmark har undveget pandemien, har også Morandi på Budelli været i fuldstændig sikkerhed for virussen.

Når han næste måned lægger livet på en øde ø bag sig, tager han dog eneboerlivsstilen med.

- Jeg kommer til at bo i udkanten af byen, så jeg tager bare derind for at handle ind og vil resten af tiden holde mig for mig selv, siger han til The Guardian.