Jans knaldtilbud er gået viralt: Yacht på bud

Hvad der svarer til mere end hver femte dansker har set Jans slagtilbud på Facebook

Her ses knaldtilbuddet. Foto: Dansk Yacht Import
Her ses knaldtilbuddet. Foto: Dansk Yacht Import

12 millioner kroner.

Så meget kan du spare, hvis du slår til nu. For en uge siden satte Dansk Yacht Import nemlig en 11 år gammel luksusyacht af mærket ’Azimut 105’ til salg til en pris på 21.590.000 danske kroner.

Førprisen? 33.750.000 kroner.

På blot en uge er Facebook-opslaget om luksusyachten nået ud til knap 1,5 millioner mennesker - hvilket svarer til mere end hver femte dansker -, og det har fået knap 20.000 kommentarer.

- Det er jo en interessant båd, som jo nok er en drøm for nogle og en realitet for få, selvom der er en del danskere, der har penge, siger Jan Wulff Møller, som er direktør i Dansk Yacht Import, til Ekstra Bladet om interessen og fortsætter:

- Det er ikke første gang, der har været stor interesse for en båd i den størrelse, men det viser vel bare, at interessen for noget, der er anderledes, er stor. Om det er dyre biler, eksklusive huse eller store både, så vil der altid være stor interesse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Dansk Yacht Import
Foto: Dansk Yacht Import
 

Se også: Ny trend i Europa: Køb et hus for en euro

Så luksus er yachten
For de mange millioner får man blandt andet adgang til tre luksusværelser, tre badeværelser, køkken, kontor samt et værelse med plads til fire ansatte.

Derudover er yachten fyldt med andre luksusgoder såsom jacuzzi, fjernsyn, vaske- og opvaskemaskine samt dybfryser og køleskab.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Dansk Yacht Import
Foto: Dansk Yacht Import
 

På trods af den store opmærksomhed på Facebook samt besparelsen på mere end 12 millioner kroner, så har Dansk Yacht Import dog ikke fundet en endelig køber endnu.

- Af de henvendelser, jeg har fået, er der tre seriøse på nuværende tidspunkt. En fra Danmark og to fra Sverige. Men om den bliver solgt, kan jeg ikke sige noget om. Der er mange ting, der skal falde på plads, fortæller Jan Wulff Møller og fortsætter:

- Hvis det er en dansker, der kommer til at eje den, kan den lige så vel komme til at ligge sydpå. Der er også en del ejere af sådanne både, som charter deres båd ud med besætning. Det er for eksempel ganske normalt i Sydfrankrig, og en fin måde at få betalt sin båd på, og så kan man jo selv benytte den i ydersæsonerne

Så du har du altså stadigvæk rig mulighed for at holde din næste krydstogtsferie på din egen private yacht, men du skal nok slå til snart, hvis du ikke vil risikere, at den er solgt.

Ferie - 19. feb. 2018 - kl. 10:02 Bambi på glatis: Video af tiger i dansk zoo går viralt

71 kommentarer
Vis kommentarer