'Vigtige for nationens sikkerhed'.
Det stod der på de top-hemmelige dokumenter, som en CNN-journalist tilfældigvis fandt, da han i december sidste år, satte sig til rette i sit flysæde og rodede lommen på sædet foran sig igennem.
Det skriver CNN.
Dokumenterne er angiveligt papirer, som en medarbejder fra Homeland Security havde glemt under en tidligere flyvning, og papirer, der indeholder top-hemmelige informationer om terrorsikringen ved Super Bowl, som blev spillet natten til mandag dansk tid.
Papirerne lå angiveligt helt frit i flysædets lomme, selvom det er meningen, at kun særligt udvalgte personer skal have adgang til dem.
Dokumenterne beskriver eftersigende udførligt en fejl ved sikringen mod biokemiske angreb under Super Bowl, og CNN skriver, at de derfor besluttede først at offentliggøre fundet af dokumenterne efter finalen i amerikansk fodbold, da mediet ikke ville risikere at minimere sikkerheden til det store arrangement i Minneapolis, hvor hele 73.000 mennesker overværede kampen mellem Philadelphia Eagles og New England Patriots.
Amerikansk mand idømt fængsel: Kaldte mørk stewardesse for 'slave'
Homeland Security: Fejlene blev udbedret inden kampen
De glemte dokumenter har fået amerikanere til at tvivle på, hvorvidt Homeland Security har de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og evner til at beskytte befolkningen mod terrorangreb.
Juliette Kayyem, som er journalist hos CNN, men tidligere har været ansat ved Homeland Security, udtaler til sit eget medie:
- Den største konsekvens ved denne fejl har mindre at gøre med, at terroristerne kender til vores svagheder, og mere at gøre med vores tiltro til Homeland Securitys evner.
Til det amerikanske medie udtaler Homeland Security, at de fejl, som er beskrevet i de glemte dokumenter, blev udbedret, inden finale-kampen.
Det er endnu ikke kendt, hvem der efterlod dokumenterne, men på flybilletten, der lå blandt dokumenterne, står navnet Michael V. Walter, som er program-manager ved BioWatch under Homeland Security.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.