Kæmpe nyhed til over 100 millioner: Her er Legolands nye attraktion

Det er den største enkeltstående investering i et nyt område i parkens historie

Næste år åbner et nyt, stort område i Legoland. Foto: PR
Næste år åbner et nyt, stort område i Legoland. Foto: PR

Legoland har i dag løftet sløret for en million-nyhed, som åbner næste år. Udvidelsen på 5000 kvadratmeter bliver parkens hidtil største investering, som også indeholder Skandinaviens første såkaldte 'Flying Theater'.

Udvidelsen koster over 100 millioner kroner.

Det oplyser Legoland i en pressemeddelelse.

ANNONCØRBETALT INDHOLD: 10 vilde ting, du ikke anede om LEGOLAND – sådan blev det til

Parken i Billund åbner næste år det nye område med navnet 'THE LEGO® MOVIE™ WORLD', hvor tre nye forlystelser skal lokke gæster til. Det nye land, der er lavet i samarbejde med Warner Bros. Consumer Products, er inspireret af karakterne og temaerne fra filmene 'LEGO Filmen - Et klodset eventyr' og 'LEGO Filmen 2'.

- Vi glæder os rigtig meget til at få endnu et nyt land og hele tre nye forlystelser her i Legoland. Det bliver en unik og gennemtematiseret oplevelse, og vores gæster vil uden tvivl føle, at de træder helt ind i det fantastiske univers, de kender fra Lego-filmene, siger Christian Woller, som er direktør i Legoland, i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Området tager udgangspunkt i universet fra de populære Lego-film. Foto: PR
Området tager udgangspunkt i universet fra de populære Lego-film. Foto: PR
 

Første Flying Theater
Et nyt element i udvidelsen er Skandinaviens første Flying Theater, som er en noget anderledes type biograf.

Gæsterne svæver rundt i deres stole, mens de ser en medrivende film på en kæmpestor 180 grader skærm. Der er også skruet op for effekterne, så man kan både forvente vind i håret, tåge og dufte i den nye forlystelse, lover Legoland.

- Det bliver spændende at få en forlystelse som den her. Den store skærm og bevægelserne gør, at man oplever det som at flyve inde i filmen, og så virker Lego-temaet bare rigtig godt til den her type forlystelse, hvor man bliver draget ind i Lego-universet, siger Christian Woller.

Se også: Her åbner det 10. Legoland

På flyveturen kan gæsterne blandt andet se frem til at komme en tur op i rummet, flyve forbi pirater og opleve nogle af de kendte områder fra Lego-filmene.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mange stod klar til præsentationen af den nye park torsdag formiddag. Pr-foto
Mange stod klar til præsentationen af den nye park torsdag formiddag. Pr-foto
 

Flyv i 14 meters højde
Til de lidt større børn byder 'THE LEGO® MOVIE™ World' på en mere højtflyvende nyhed. De kan nemlig prøve at styre deres eget fly i helt op til 14 meter højde.

- Det bliver en rigtig sjov og flyvende forlystelse, som henvender sig til de lidt større børn, hvor der godt må komme lidt fart på, og hvor man kan godt nå at blive lidt rundtosset, inden man lander med flyet igen. Så man skal helst ikke være alt for bange for at få hovedet nedad, siger Christian Woller.

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

THE LEGO® MOVIE™ World

Åbning: 2020

Areal: 5.000 m2

LEGO-figurer: 40

Forlystelser: Flying Theater, aerobat forlystelse og droptårn, der bygger på Unikitty karakteren fra LEGO Filmen 2

Legeplads: Legepladsen bliver et 10 meter højt legetårn målrettet de 2-5 årige med to rutsjebaner og sjove legeaktiviteter

Fotomuligheder: Der er mange seje fotomuligheder – herunder Emmets dobbeltdækkersofa.

Tematisering: THE LEGO® MOVIE™ World bliver et gennemtematiseret område, hvor man træder helt ind i filmenes univers og kommer på besøg i de kendte områder fra filmene.

Investering: Største investering i Legoland-parken til dato.

Placering: Det nye område kommer til at ligge i området bag X-treme Racers indgang både fra Adventure Land og Polar Land.

Kilde: Legoland 

En kæmpestor legeplads med et ti meter højt legetårn er der også blevet plads til, og her er det ydre rum omdrejningspunktet. Børn kan blandt andet prøve to store rutsjebaner.

Der bliver også mulighed for at nyde udsigten fra et droptårn, der bygger på Unikitty-karakteren fra 'LEGO Filmen 2'. Her kan man suse op og ned i et 12 meter højt tårn.

- THE LEGO® MOVIE™ World får en rigtig god sammensætning af noget for hele familien, så der er ingen tvivl om, at vi glæder os rigtig meget til at kunne tilføje endnu et fantastisk land til Legoland-oplevelsen, siger Christian Woller.

Se også: Legoland advarer mod billet-fup: 'Pas på'

33 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere