Kæmpekrokodille fanget ved populært turistmål

Det er den største krokodille, der er fanget i området i fem år

Australske rangere har fanget en krokodille, der er på størrelse med en personbil. Foto: Northern Territory Dept. of Tourism, Sport and Culture
Australske rangere har fanget en krokodille, der er på størrelse med en personbil. Foto: Northern Territory Dept. of Tourism, Sport and Culture

Australske rangere løb fredag ind i et monster af en krokodille, da de var på patrulje i Flora River Nature Park i det nordlige Australien.

Det skriver CNN.

Mødet endte i fangenskab for krokodillen, der er 4,4 meter lang og 350 kilo tung. Den gik i en af de mange fælder, som rangerne har sat op på strategiske steder i området.

Nationalparken ligger sydvest for byen Katherine og er ifølge CNN en populær turistdestination. Men selv om der er turister i Flora River Nature Park, kommer nyheden næppe som en overraskelse for nogen, da det farlige rovdyr er en velkendt gæst på disse kanter.

Det estimeres, at der lever i omegnen af 100.000 saltvandskrokodiller i området.

Se også: Fandt kæmpeslanger i køkkenet

Kan blive større endnu
Krokodillen er den største, der er fanget i området i mere end fem år. Men faktisk kan saltvandskrokodiller blive større endnu. En del større endda. De prægtigste eksemplarer, der er set, målte syv meter og havde en kampvægt på næsten et ton.

I Flora River Nature Park er saltvandskrokodillen fredet. Eneste undtagelse er, hvis den gør sig fortjent til betegnelsen ’problemkrokodille’. Så kommer den i myndighedernes søgelys og rangere vil forsøge at fange den.

Når disse krokodiller fanges, bliver de kørt på krokodillefarm. Samme skæbne venter i øvrigt den i artiklen omtalte krokodille.

Se også: Kvinde fanger monsterlaks med de bare hænder

64 kommentarer
Vis kommentarer