Kaldte Egypten for et 'lorteland': Nu skal hun i fængsel

Den kvindelige turist, der i juni svinede Egypten til i en video på YouTube, er blevet idømt en otte år lang fængselsstraf

Mona el-Mazboh skal otte år i fængsel, fordi hun kritiserede Egypten i en video, der efterfølgende gik viralt. Foto: Privat
Mona el-Mazboh skal otte år i fængsel, fordi hun kritiserede Egypten i en video, der efterfølgende gik viralt. Foto: Privat

Det kommer til at koste en kvinde fra Libanon otte år bag tremmer, at hun tilbage i juni i en video på YouTube kritiserede Egypten og blandt andet kaldte landet for et 'son of a bitch country', hvilket vel kan oversættes til noget nær 'lorteland' på dansk.

Det skriver Reuters.

Den 24-årige kvinde ved navn Mona el-Mazboh blev i begyndelsen af juni tilbageholdt af de egyptiske myndigheder og sigtet for at have 'spredt falske rygter, der er skadende for landet' samt for at have 'krænket landets religion', da hun var på vej hjem til Libanon fra lufthavnen i Cairo, fordi hendes 10 minutter lange YouTube-video var gået viralt på sociale medier.

I videoen kunne man se hende kritisere Egypten, fordi hun angiveligt flere gange oplevede at blive seksuelt krænket under sin ferie i landet.

Udover at kalde landet et 'son of a bitch country' kaldte Mona el-Mazboh i videoen egypterne 'de mest beskidte på jorden' og sagde, at Egypten er 'et land for alfonser og tiggere', og hun påstod, at hun var blevet seksuelt krænket af en politimand på ferien:

- I dag snakkede en politimand grimt til mig i banken, mens han tog sig i skridtet. Fuck politiet, lød det fra den nu dømte turist i videoen.

Se også: Turist risikerer 5 års fængsel: Kaldte Egypten 'lorteland' på Facebook

Undskyldning var ikke nok
Til slut refererede hun også til landets præsident, Abdel Fattah al-Sisi, som blev genvalgt i april. Om ham sagde hun, at Egyptens befolkning 'fortjener ham':

- I fortjener, hvad Sisi gør mod jer. Jeg håber, at Gud sender jer én, som er endnu mere undertrykkende end Sisi.

Efter Mona el-Mazbohs video gik viralt, valgte hun at dele endnu en video, hvor hun undskyldte for sine kommentarer i den første video.

- Jeg ville ikke fornærme alle egyptere, sagde hun blandt andet i videoen, der dog ikke var undskyldning nok for de egyptiske myndigheder, som i første omgang idømte den kvindelige turist 11 års fængsel, hvilket senere blev reduceret til otte år.

Det er uvist, hvorfor straffen blev reduceret med tre år, men udover fængselsstraffen, skal Mona el-Mazboh også betale en bøde på 10.700 egyptiske pund, hvilket svarer til knap 4000 danske kroner.

Ifølge Mona el-Mazbohs advokat, Emad Kamal, har de anket dommen, og derfor skal en appelret tage stilling til sagen den 29. juli.

- Hvis Gud ønsker det, vil dommen forhåbentlig ændre sig. Med al respekt for retsvæsenet er dette en meget hård dom, siger advokaten til Reuters og påpeger, at hans klient i 2006 gennemgik en hjerneoperation, der har forringet hendes evne til at kontrollere vrede.

En tilstand, der er blevet dokumenteret i en medicinsk rapport, som han forelagde for retten.

Se også: Efter løfter om benådning: Laura skal forblive fængslet i Egypten

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen