Kanon kundeservice: Flyselskab godkender 20 år gammel flybillet

En amerikansk flypassager fik i 1998 en værdikupon, han sidenhen glemte alt om. Nu har United Airlines valgt at acceptere den, selvom den er 20 år gammel

United Airlines har accepteret en 20 år gammel værdikupon. Foto: Mel Evans/AP
United Airlines har accepteret en 20 år gammel værdikupon. Foto: Mel Evans/AP

De fleste kender nok godt til, at det ikke altid er lige nemt at finde god kundeservice, men i nogle tilfælde, kan man altså godt være heldig.

Det må man i hvert fald sige, at amerikanske John Walker fra Greensboro, North Carolina formåede at være, da han ved et tilfælde fandt en 20 år gammel værdikupon fra United Airlines under sengen, som flyselskabet nu har valgt at acceptere på trods af, den altså er to årtier gammel.

Det skriver The Independent.

Den amerikanske flypassager skulle i 1998 flyve fra Nashville i Tennessee til Sacramento i Californien i forbindelse med sin svigerbrors bryllup, men af uvisse årsager kunne han ikke gennemføre turen, og derfor fik han i stedet udstedt en værdikupon til en ny flyvetur.

John Walker glemte dog alt om værdikuponen, indtil den for nyligt dukkede op, da han kiggede nogle papkasser under sengen igennem.

- Indenrigsbillet, hvis pris ikke kan refunderes, som for altid kan bruges til at købe en ny ikke-refunderbar indenrigsbillet til den kunde, hvis navn står på billetten, stod der i et brev fra United Airlines, der lå sammen med billetten.

Og det er altså nøgleordet 'altid' i brevet, som har fået United Airlines til at godkende værdikuponen, selvom den er 20 år gammel.

Se også: Ældre mand tæsket: Satte sig i det forkerte flysæde

United Airlines: Beviset er ikke længere bindende, men...
I første omgang havde John Walker dog lidt problemer med at få flyselskabet til at overholde deres gamle løfte:

- Ingen af dem, jeg talte med hos United, vidste, hvad de skulle stille op med en værdikupon i papir, fordi papir-udgaven ikke er blevet udstedt i mere end ti år, siger amerikaneren til det britiske medie.

Et par dage efter henvendelsen - og et Twitter-opslag senere - modtog John Walker dog en mail, hvor en medarbejder fra kundeservice forklarede ham, at i kølvandet på United Airlines' konkurs i 2002, var alle tilgodehavender - herunder evigt gyldige værdikuponer -, ikke længere bindende, men fordi hans henvendelse var så unik, ville de alligevel acceptere hans kupon.

Derfor har John Walker altså nu fået tilsendt en ny (og elektronisk) værdikupon, som på grund af 20 års inflation er hele 1000 kroner mere værd i dag end tilbage i 1998. John Walker blev for 20 år siden refunderet med 378 dollars (cirka 2400 kroner), hvilket i dag svarer til 571 dollars (cirka 3400 kroner).

Se også: Klam flymad: Adrian fik 10 år gammel sandwich

10 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere