Kendisser i fælles opråb: - Boykot disse luksushoteller

Ellen Degeneres er én blandt et stigende antal kendisser, som alle opfordrer til boykot af bestemte luksushoteller i både England, Italien og Frankrig

The Hollywood Reporter udlægger her sagen. Video: The Hollywood Reporter

Skal man booke et luksushotel i eksempelvis London, Miami eller Rom, er der flere hoteller, som man bør se bort fra. Det mener et stigende antal kendisser. Senest i rækken er komiker og tv-vært Ellen Degeneres, der på Twitter opfordrer til, at man boykotter bestemte hoteller.

Det fortæller Independent.

Og hvad er så årsagen til, at man skal boykotte eksempelvis Hotel Bel-Air i Los Angeles, Hôtel Plaza Athénée i Paris eller Hotel Principe di Savoia i Milano?

De er ejet af sultanen af Brunei, og det sydøstasiatiske kongedømme Brunei har onsdag indført yderst streng sharialovgivning, hvorfor det er blevet forbudt at være homoseksuel.

Se også: Tv-stjerne raser over flyselskab: 'I er elendige!'

Bliver man i Brunei dømt for at dyrke analsex, skal man stenes til døde, ligesom også utroskab straffes med stening, og det er det, som har fået flere kendisser til at råbe op.

- Vi er nødt til at gøre noget nu. Vær rar at boykotte disse hoteller, som er ejet af Sultanen af Brunei. Hæv din stemme nu. Spred ordet. Sig fra, skriver Ellen Degeneres i et Twitter-opslag, som er delt næsten 30.000 gange.

Artiklen fortsætter herunder ...

I opslaget deler hun desuden en liste over de hoteller, som er ejet af Sultanen, og som hun mener skal boykottes. Hotellerne er officielt ejet af den stenrige fond Brunei Investment Agency, som Sultanen af Brunei ejer gennem landets regering.

Elton og Clooney
I sidste uge skrev skuespilleren George Clooney i mediet Deadline, at man bør boykotte hotellerne, og dermed blev han den første kendis til at komme med opfordringen, allerede inden loven var endegyldigt indført i Brunei.

- Den 3. april vil nationen Brunei begynde at stene og piske nogle af dens indbyggere til døde, hvis de kan bevises at være homoseksuelle. Lad det synke ind, skriver Clooney blandt andet.

- Skal vi virkelig hjælpe med at betale for disse menneskerettighedskrænkelser? Skal vi virkelig hjælpe med af finansiere mordet på uskyldige borgere?, skriver han.

Foruden Clooney og Degeneres har også musikeren Elton John udtrykt sin vrede mod Brunei. Også han opfordrer til boykot i et tweet.

Artiklen fortsætter herunder ...

Hotellerne er:

Hotel Bel-Air, Los Angeles, USA

The Beverly Hills Hotel, Beverly Hills, USA

The Dorchester, London, UK

45 Park Lane, London, UK

Coworth Park, Ascot, UK

Le Meurice, Paris, Frankrig

Hôtel Plaza Athénée, Paris, Frankrig

Hotel Eden, Rom, Italien

Hotel Principe di Savoia, Milano, Italien

89 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere