Kim Jong-un beordrer sydkoreansk turistresort destrueret

Nordkoreas leder vil bygge og drive sit eget resort efter sydkoreanerne ikke vil drive gammelt Hyundai-resort videre

Nordkoreas leder Kim Jong-un inspicerer turistresortet Mount Kumgang. Foto: KCNA via REUTERS
Nordkoreas leder Kim Jong-un inspicerer turistresortet Mount Kumgang. Foto: KCNA via REUTERS

Nordkoreas statsdrevne nyhedsbureau udmeldte i går, at deres leder, Kim Jong-un, har beordret nedrivningen af flere sydkoreanske hoteller og andre bygninger i et stort resort, som de to lande engang drev sammen.

Se også: Rejs uden risiko: Her er de sikreste byer i verden

Resortet, som ligger ved Kumgang Mountain i Nordkorea lige nord for grænsen mellem de to lande, åbnede i 1998, mens spændingerne mellem de to lande var reduceret. Indtil det blev lukket i 2008 bragte det meget udenlandsk valuta til Nordkorea, da det ofte havde besøg af sydkoreanske turistgrupper. Det skriver New York Times.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nordkoreas leder besøger Mount Kumgang resortet, som engang var et yndet feriemål for mange sydkoreanere.  Foto: KCNA
Nordkoreas leder besøger Mount Kumgang resortet, som engang var et yndet feriemål for mange sydkoreanere. Foto: KCNA

Bygningerne er lurvede
Kim Jong-un sagde i går, da han besøgte resortet, at bygningerne var 'lurvede' og manglede 'national karakter'. Han sammenlignede bygningerne med 'nødtelte i et katastroferamt område'. Det rapporterer det officielle nordkoreanske nyhedsbureau.

Se også: Nordkorea vil lokke turister til med underlig sexet kalender

Kim Jong-un har forsøgt at presse Sydkorea til at genåbne resortet siden sidste år, da han første gang mødte Sydkoreas præsident Moon Jae-in. Men Syd ville kun overveje, at gøre det, hvis der kom en bredere aftale på plads mellem USA og Nordkorea om at ende Nordkoreas våbenprogram.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kim Jong-un er citeret at Nordkoreas statsmedier for at sige, at Nordkorea nu vil udvikle og drive resortet 'på deres egen måde'. Foto: STR / KCNA VIA KNS / AFP
Kim Jong-un er citeret at Nordkoreas statsmedier for at sige, at Nordkorea nu vil udvikle og drive resortet 'på deres egen måde'. Foto: STR / KCNA VIA KNS / AFP

Drevet af Hyundai
Resortet var Kim Jong-ils prestigeprojekt i turismesektoren. Han gav det sydkoreanske selskab Hyundai rettighederne til at bygge og drive resortbyen i samarbejde med sin totalitære regering. I 1998 startede Hyundai med at bygge hoteller, restauranter, spabade og koncertsteder samt en golfbane.

Omkring to millioner sydkoreanske turister besøgte stedet, før det lukkede. Dette hjalp Nordkorea med hundredvis af millioner dollars i en tid, hvor landet kom sig oven på en ødelæggende hungersnød.

Se også: Nordkoreas 'dommedagshotel' åbner måske efter 30 år

Diamond Mountain, som resortet bliver kaldt, er et af de mest synlige symboler på samarbejde mellem Syd- og Nordkorea. Men det sluttede i 2008, da en ny, konservativ regering kom til magten i Seoul. Regeringen, som var ledet af præsident Lee Myung-bak, mistænkte projektet for at finansiere Nordkoreas atomvåben. De trak endegyldigt Hyundai ud i 2008, da en nordkoreansk sikkerhedsvagt skød en sydkoreansk turist, som angiveligt var vandret ind i et forbudt område.

Siden har Nordkorea af flere omgange truet med at konfiskere eller nedrive de sydkoreanske ejendomme, som er vurderet til omkring 400 millioner dollars.

Sydkoreanere er stadig velkomne
En talsperson fra Sydkoreas Foreningsministerie, Lee Sang-min, udtaler, at Sydkorea håber, at de kan opholde en dialog med Nordkorea i forsvar for deres ejendomsrettigheder.

Se også: 21-årig slår rekord: Yngste til at besøge ALLE verdens lande

Men Kim Jong-un har indikeret, at Nordkorea ikke længere er interesseret i at Sydkorea skal drive stedet igen, selvom de vil være velkomne til at besøge stedet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Engang tiltrak resortet tusindvis af mennesker. Foto: KCNA via REUTERS
Engang tiltrak resortet tusindvis af mennesker. Foto: KCNA via REUTERS

- Han sagde, at vi altid vil byde vores landsmænd fra Sydkorea velkommenfra, hvis de gerne vil komme til Mount Kumgang, når det er bygget om til en verdensklasse destination, meddeler det nordkoreanske nyhedsbureau.

49 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere