Kim Kardashians fede ferie: Slåskamp, nøgne vejrmøller og en kæmpe dildo

Realitystjernen er i øjeblikket på ferie i Mexico, og det går ikke stille for sig

Kim Kardashian lufter i øjeblikket rumpen i Mexico, hvor hun fejrer søsteren Kourtneys fødselsdag. Foto: Privat
Kim Kardashian lufter i øjeblikket rumpen i Mexico, hvor hun fejrer søsteren Kourtneys fødselsdag. Foto: Privat

Vi kender alle sammen til de ferier, hvor der til tider kommer lidt for meget alkohol indenbords, og hæmningerne bliver lidt løsslupne.

Hvis man derudover har lommen fuld af penge og rejser på eksotisk luksusferie til Mexico, kan man godt forestille sig, at det blev lidt sværere at holde sig helt i skindet.

Det ser det i hvert fald ud til at være for reality-berømtheden Kim Kardashian og co, der i øjeblikket nyder en ferie i Mexico for at fejre søsteren Kourtney Kardashians 38-årige fødselsdag.

Solstråle-historie: NFL-stjerne fik hjertevarmende besked på flyet

Kim Kardashian delte nogle af gruppens morsomheder på sin Twitter tirsdag aften, hvor festlighederne måske gik lidt over gevind. I hvert fald var der både slåskamp, nøgne vejrmøller og en kæmpe dildo involveret.

Du kan se nogle af hendes Twitter-opslag fra den festlige aften herunder:

113.500 kroner pr. overnatning
Det er i øvrigt ikke billige ferier, Kim Kardashian og hendes berømte familie tager på, når de keder sig for meget derhjemme og gerne vil slappe af med lidt ekstra luksus i de varme himmelstrøg.

For blot et par uger siden skrev Travel and Leisure, at Kim Kardashian for nyligt tog på en tur til Dubai, hvor hun boede på luksushotellet The Atlantis, hvor værelserne koster mellem 20.500 og 117.000 kroner pr. nat.

Og så fremt det ikke er nok, så tog hele Kardashian-familien tidligere på året på ferie til Costa Rica, hvor de lejede en privat strandvilla til en pris på omkring 113.500 kroner pr. overnatning.

Med den slags priser er der vist ikke noget at sige til, at det bliver lidt vildt en gang i mellem undervejs på ferien.

Misundelig? Så meget koster det at feriere som Kardashian