Kinesisk rejseforbud rammer turismen hårdt

Kinesiske turister må blive hjemme, og det går hårdt ud over økonomien verden over

Kinesiske turister kan blive et særsyn, mens coronavirussen hærger. Her er to kinesiske turister ved at forevige sig selv på Amalienborg Slotsplads. Foto: Katrine Marie Kragh
Kinesiske turister kan blive et særsyn, mens coronavirussen hærger. Her er to kinesiske turister ved at forevige sig selv på Amalienborg Slotsplads. Foto: Katrine Marie Kragh

Kinesiske turister udgør en vigtig del af mange landes økonomi, men siden i mandags og på ubestemt tid fremover er det ikke længere muligt for kinesere at tage på ferie udenlands.

De kinesiske myndigheder har nemlig udstedt et rejseforbud for udenlandske gruppeture samt køb af flybilletter og hotelværelser. På den måde vil de forsøge at undgå yderligere smitte fra coronavirussen.

Forbuddet startede mandag og har allerede haft stor effekt på turistbranchen i Asien. Det skriver flere medier. Heriblandt CNN.

Ifølge CNN har en af Japans største rejsearrangører, Kamome, over de sidste par dage modtaget 20.000 aflysninger fra kinesiske turister, som havde købt en af virksomhedens pakkerejser.

I 2019 modtog Japan omkring 9,6 millioner rejsende fra Kina, og gruppen udgør dermed en tredjedel af alle udenlandske turister til landet.

- Vi er bekymrede over faldet af kinesiske turister, men vi kan ikke forudse, hvad resultaterne af det her kommer til at være. Det afhænger af, hvor længe kinesernes forbud varer, siger talspersonen for Japans Nationale Turistorganisation Shihi Himuro til CNN.

Se også: Kina lancerer førerløst tog med topfart på 350 km/t

Thailand, Cambodja og  Indonesien også ramt
Thailand er et af de lande, som vil blive ramt hårdest, da en stor del af landets økonomi hviler på turisme. Ifølge Asien Review udgør kinesiske rejsende næsten 27 procent af alle turister, der ankommer til Thailand. Derfor har forbuddet allerede chokeret branchen.

- Jeg havde kun 1600 turister med min båd i søndags, normalt har jeg 2300 i weekenderne, siger Chaiya Rapuepol, direktør i Patri Tour Group, til Asien Review.

Hans virksomhed sejler krydstogter ved Phuket, som er en populær destination for kineserne.

- De kinesiske rejsearrangører har allerede aflyst 60 procent af deres bookinger, siger han.

Myndighederne i Indonesien og Cambodja melder også om, at de ser med stor bekymring på udeblivelsen af de kinesiske turister.

Ferie - 27. sep. 2019 - kl. 15:24 Kvinde åbner nødudgang på fly for at få lidt frisk luft

Dobbelt nedtur for Australien
Omkring 1,4 millioner kinesere besøger hvert år Australien, hvilket gør det til den største turistgruppe i landet.

Direktøren for Tourism Accommodation Australia, Michael Johnson, siger til 1news, at branchen allerede kæmper med aflysninger efter skovbrandene i landet, så de fraværende kinesere vil blot gøre branchens problemer værre.

- Selvom Australien tiltrækker turister fra mange steder inklusiv Storbritannien, Japan, New Zealand og USA, er der ikke nogen tvivl om, at et midlertidigt fald i kinesiske turister vil få en enorm indflydelse - specielt fordi det lige er i tiden omkring det kinesiske nytår, siger Michael Johnson til 1news.

Se også: Flyselskab tvinger kvinde til at tage graviditetstest

Ikke sæson i Europa
Indtil videre ser den europæiske turismebranche ikke så sort på tingene. Det er vinter i Europa, og derfor er det ikke sæson for kinesiske turister.

- Vi er i lavsæsonen nu, men hvis situationen varer ved, så vil det påvirke økonomien signifikant, siger Jean-Pierre Mas, chef for Franske Rejselobbyister.

Sidste år rejste mere end 2 millioner kinesiske turister til Frankrig, som er den mest populære destination i Europa. Kineserne bliver i gennemsnit i fem dage og bruger kollektivt fire milliarder euro om året i Frankrig.

31 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere