Klager over 'en flyder i poolen': - Hotelpersonalet gjorde ingenting 

Lort i børnepoolen og andre forhold fik familie til at klage over deres rejse til Thailand

Emerald Baech Resort i Khao Lak i Thailand levede bestemt ikke op til en dansk families forventninger, og familien klagede efter hjemkomsten til Pakkerejse-Ankenævnet. Foto: Spies.dk
Emerald Baech Resort i Khao Lak i Thailand levede bestemt ikke op til en dansk families forventninger, og familien klagede efter hjemkomsten til Pakkerejse-Ankenævnet. Foto: Spies.dk

En familie på to voksne og tre børn var i marts 2018 rejst til Phuket og Khao Lak i Thailand på to ugers ferie. 

Ferien forløb, som familien forventede, lige indtil de ankom til Emerald Beach Resort i Khao Lak på den niende dag. 

Faktisk mente familien, at hotellets kvalitet var så ringe, at de flyttede dagen efter. 

Rejsebureauet Spies, som familien rejste med, var behjælpelige med flytningen til et nyt hotel, men det kostede familien 1025 euro (7642 kroner) i afbestillingsgebyr til Emerald Beach Resort. 

Det beløb ville familien ikke betale. Derfor indgav de en klage til Pakkerejse-Ankenævnet ved hjemkomsten, hvor familien mente at have krav på 7500 kroner i erstatning for afbestillingsgebyret.

Se også: Danskernes ferie-mareridt: Teenagere sked i poolen for sjov

Flyder i poolen
Det var især hotellets poolområde, som familien var stærkt kritiske overfor. Spies beskriver selv hotellet som værende af ‘høj standard’. Men det mente familien ikke. De følte sig vildledt af billederne på Spies’ hjemmeside, og skriver blandt andet, at poolen var så beskidt, at man ikke kunne se bunden.

Familien skriver i klagen til Pakkerejse-Ankenævnet: 

'(...) Hertil skal nævnes at en gæst (far til et barn) får fat i en medarbejder og fører medarbejderen hen til børnepoolen for at vise medarbejderen, at der har været et 'uheld'. For det første forstår medarbejderen ikke, hvad manden siger, medarbejderen tager dog et billede af ‘flyderen’ og forlader så det fyldte poolområde. Vi ser ham ikke igen! Der var ingen afspærring, ingen fjernelse af afføringen, ingen info til gæsterne, ingen rensning!'

Derudover skriver klageren blandt andet, at håndklæderne var beskidte, der ikke var liggestole nok, og personalet talte så dårligt engelsk, at det var svært for dem at kommunikere.

Se også: Rasende feriedansker: 'Det er jo ikke mig, der har skidt toilettet fuldt'

Ingen beviser på konkrete klager
Spies ville dog ikke imødekomme klagerens krav, da de ikke mente, at klageren havde givet guiden på stedet mulighed for at udbedre de fejl og mangler, men i stedet blot gjorde bekendt, at de ville flytte.

Og det samme resultat kom Pakkerejse-Ankenævnet frem til i deres afgørelse afsagt 3. juni 2019.

Pakkerejse-Ankenævnet skriver blandt andet i deres afgørelse:

'Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren under den telefoniske kontakt med bureauets guider konkretiserede de forhold, klageren var utilfreds med på hotellet i Khao Lak. Bureauet har derfor ikke kunnet afhjælpe disse forhold'.

Familien fik dermed ikke nogen penge tilbage. 

Se også: Troede det var en eksklusiv rejse: Spiste madpakker ved motorvej

51 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere