Klima-aktivister forsøger lige nu at lukke lufthavn i London

Politiet er massivt til stede ved London City Airport, fordi gruppen Extinction Rebellion blokerer indgangene

Klimaaktivister fra Extinction Rebellion blokerer torsdag morgen London City Airport. For nyligt blokerede aktivister fra gruppens danske afdeling MCDonald's på Frederiksberg, hvilket ikke faldt i god jord, især ikke hos herren her. Privatoptagelser

Gruppen Extinction Rebellion har annonceret, at de ville lukke London City Airport ned i 'Hong Kong stil' ved at besætte terminalen.

Derfor var politiet massivt til stede allerede fra morgenstunden i dag, hvor de forhindrede alle uden en gyldig billet i at komme ind. Det er dog alligevel lykkedes for nogle aktivister at komme ind i terminalen. På videoer lagt op på Twitter, ser man, at de bliver slæbt væk af politiet.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Aktivisterne har valgt at lukke London City Airport ned, fordi lufthavnen i juni annoncerede, at de vil udvide deres kapacitet.

I dag kan der flyve 111.000 fly om året, efter udvidelsen vil der være kapacitet til at flyve 151.000 fly om året. En stigning på 36 procent, som vil gøre det muligt at have 110 afgange om dagen i 2035.

- London City Airport planlægger næsten at fordoble antallet af fly. Lufthavnen ligger i et meget befolket område, hvilket betyder, at flyene både skaber en masse støj og klimaskadelig forurening. Lufthavnen bliver uforholdsmæssigt meget brugt af privatfly og finansfolk, forretningsfolk og andre medlemmer af den forurenende elite, som flyver ind og ud af London, når de lige så godt kunne have brugt et telefonopkald. Det skal stoppe, siger en talsperson fra Extinction Rebellion, Rupert Read, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

På de sociale medier dukker der nu billeder op, som viser, at det er lykkedes aktivister at komme ind i terminalen, hvor de har sat sig ned for at blokere indgangene. Politiet er begyndt at anholde demonstranterne.

Klima-aktivisterne har meddelt, at de vil blokere lufthavnen indtil lørdag 12. oktober.

London City Airport skriver i et tweet, at de samarbejder med politiet, og der indtil videre ikke er nogle forstyrrelser af trafikken. Men de opfordrer passagerer til at holde sig orienteret.

 

1 af 5 En aktivist kravler op på taget af indgangen til London City Airport. Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS / AFP
2 af 5 En aktivist er kravlet op på taget af indgangsdøren til London City Airport. Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS / AFP)
3 af 5 Politiet er massivt til stede i lufthavnen, hvor de forsøger at holde demonstranterne væk. Foto: REUTERS/Henry Nicholls
4 af 5 Politiet har anholdt den 83-årige demonstrant Phil Kingston ved London City Airport. Foto: REUTERS/Henry Nicholls
5 af 5 Politiet slæber en demonstrant fra Extinction Rebellion væk fra indgangen til London City Airport. Foto: REUTERS/Henry Nicholls
57 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere