En flyvetur sydpå udleder rigtig meget CO2, og derfor har flere rejsebureauer i år slået sig op på, at de klimakompenserer deres kunders rejser kvit og frit, så kunderne ikke længere skal have dårlig klima-samvittighed.
Det lyder meget grønt og bæredygtigt, men ingen af de pågældende rejsebureauer har ønsket at oplyse til Ekstra Bladet, hvor meget de reelt donerer i klimakompensation i kroner og øre. Kunderne kan i de fleste tilfælde heller ikke få at vide, hvor meget der bliver klimakompenseret, eller hvor meget den enkelte rejse udleder. Det møder kritik fra Forbrugerrådet Tænk.
Rejselyst kan fordoble antallet af fly i verden på 20 år
Grøn bølge i 2019
I år har rejsebureauerne TUI Skandinavien, Spies og Sunweb annonceret, at de klimakompenserer for visse dele af udledningen på deres kunders rejser kvit og frit. SAS har siden 2018 klimakompenseret for deres såkaldte ungdomsbilletter, og i år lancerede SAS også, at de nu vil klimakompensere for deres 5,5 millioner eurobonus-medlemmers rejser.
Ekstra Bladet har været i kontakt med alle fire selskaber og spurgt, hvordan de udregner klimakompensationens størrelse både i udledning og kroner og øre. Vi har forsøgt at få et sammenligningsgrundlag ved at spørge til, hvad en rejse tur/retur til Gran Canaria i en uge på et trestjernet hotel vil udlede af CO2, og hvor stor kompensationen så vil blive. Det er kun et af rejsebureauerne, Sunweb, som har en konkret udregning for rejsen, mens ingen af rejsebureauerne eller SAS har ønsket at oplyse, hvor stor en donation de giver.
Kritik af miljøbevidst prins som flyver i privatfly
Klimarådet anbefaler CO2-afgifter på flyrejser: - Vi er nødt til det
Forbrugerrådet efterlyser mere gennemsigtighed
Forbrugerrådet Tænk efterlyser mere gennemsigtighed, når rejseselskaberne tilbyder klimakompensation, som en indbygget del af rejsen. For hvis forbrugerne ikke ved, hvad deres rejse udleder, så kan de heller ikke bruge klimakompensationen til særlig meget, mener Tænk.
- Vi kunne godt ønske os mere gennemsigtighed omkring udregningerne, så forbrugerne kan se, hvad der egentlig går til projektet, og hvad der går til administrationen. Som forbruger er man lidt på herrens mark. For det første er det svært at vide, hvad ens rejse egentlig udleder af CO2. For det andet er det også væsentligt at vide, hvor meget man egentlig kompenserer. Det er flot at sige, at man kompenserer, hvis man ikke ved, hvor meget der bliver kompenseret, siger Vibeke Myrtue Jensen, politisk rådgiver, Forbrugerrådet Tænk.
Vibeke Myrtue Jensen forklarer, at der også kan være en stor usikkerhed forbundet med projekterne. I en undersøgelse foretaget i 2016 af Öko-Institut for EU, viste det sig, at 85 procent af de CO2-reducerende projekter, som EU benyttede sig af, fejlede, når det kom til at reducere.
- Man skal være opmærksom på, at selvom man klimakompenserer, så belaster rejsen alligevel klimaet, siger Vibeke Myrtue Jensen.
Nattog triller stille og roligt tilbage til Europa
Tænketank vil forbyde privatfly
Vi oplyser heller ikke priserne på vores cola
Alle rejseselskaberne oplyser, at de mener, at de er transparente omkring klimakompensationen. Adspurgt om de ikke kunne blive mere gennemsigtige i forhold til beløbsstørrelsen på klimakompensationen, svarer de således:
- Hver måned ser vi på, hvor mange passagerer vi har haft, som udløser klimakompensation, og så har vi en aftale med en udbyder af CO2-kreditter, som løber hele året. Du kan finde ud af, hvor meget vi kompenserer i kilogram, men du vil ikke kunne finde ud af, hvor meget vi betaler. Der er jo selvfølgelig en markedspris, men fordi vi køber lidt mere, så har vi forhandlet en pris. Vi offentliggør heller ikke, hvor meget en Coca-Cola koster for os, når vi serverer den for dig på flyet. Det er en del af vores omkostninger, siger Lars Andersen Resare, chef for bæredygtighed i SAS.
- Der er nogle fortrolige oplysninger, som gør, at vi ikke har interesse i at vise de her tal, for det kan gøre, at konkurrenterne kan blive klogere på vores interne processer, og det er noget, som vi ikke deler med vores konkurrenter, siger pressechef for TUI Danmark Mikkel Hansen.
Afsløring: Flyselskaber vil hellere spare penge end CO2
- Jeg synes, der er en god gennemsigtighed på, hvordan vi klimakompenserer. Vi regner ud efter anerkendte metoder gennem vores partner. Det er ikke fordi, at vi ikke vil være gennemsigtige i forhold til hvert enkelt rejse (i kroner og øre, red.), men der er også grænser for, hvor mange ressourcer vi skal bruge på at regne det ud per enkelte rejse, for så kan man jo bruge alle pengene på det, siger kommunikationschef i Spies Lisbeth Nedergaard.
- Prisen for 'Carbon Credits' ændrer sig efter udbud og efterspørgsel i forhold til de forskellige projekter. Vi kan ikke oplyse prisen på disse, da vi vil have så stor reduktion som muligt for prisen, og at offentliggøre priserne vil i alvorlig grad ødelægge forhandlingerne med de forskellige projekter. Vi samarbejder derfor med Climate Care, som sikrer, at vi betaler en fair pris, siger Deniz Jensen, regional direktør i Sunweb Scandinavia.
Gigant med stor ændring: Siger farvel til rødt kød på fly
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.