I de seneste to år har corona gjort det mere besværligt at rejse, men hvad hvis du slet ikke behøvede at forlade hjemmets trygge rammer for at besøge verdenshavene?
Krydstogtskibet Storylines, som forventes klar til sin jomfrurejse i 2024, har som formål at skabe et bofællesskab til søs, hvor man kan købe sig en lejlighed, eller leje en over en længere periode.
Det skriver nyhedsbureauet CNN.
Går imod strømmen
På trods af, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris ligger en smule over den, man kan finde i København, så er det håbet, at luksuslineren skal kunne tilbyde overkommelige priser.
Artiklen fortsætter under grafikken ...
Priserne spænder fra 400.000 dollars hele vejen op til otte millioner dollars på et-til-fire-værelses lejligheder. Dermed er det meningen, at storylines skal kunne huse folk med forskellige økonomiske forudsætninger.
Et væld af muligheder ombord
For dem, som vælger at investere i en lejlighed ombord på luksuslineren, vil det ikke skorte på aktiviteter. Eksempelvis vil skibet være udstyret med en biograf, en bowlinghal, et mikrobryggeri, tre swimmingpools og en solcelledrevet hydroponisk have.
Artiklen fortsætter under grafikken ...
Der vil også være rigelig tid til adspredelse, da Storyline ikke vil være bundet af den samme tidsplan som andre kommercielle krydstogtskibe. Hvor et normalt krydstogtskib typisk sejler en rute på tre uger til en måned, vil Storyline derimod være afsted tre-fire måneder ad gangen.
Du skal slå til nu
Selv ikke coronapandemien, der ellers har sat en kæp i hjulet for et utal af krydstogtskibe, har kunnet bremse salget af lejligheder på Storyline. Faktisk meddeler grundlæggeren, Alister Punton, at samtlige enheder forventes solgt ved slutningen af 2022.
Kom med ombord på verdens største superyacht