En fuglekasse for mennesker lyder måske en kende klaustrofobisk.
Men en norsk virksomhed har opfundet den menneskelige fuglekasse, og den virker faktisk stik modsat.
Med store runde vinduer, som vender ud mod bjergene og fjordene i Norge, synes udsigten nærmest uendelig.
Kasserne kaldes Birdboxes, og det er virksomheden Livit, der har designet dem. Indtil videre er der sat to op i henholdsvis Langeland og Fauske i Norge. Men designeren bag, Torstein Aa, håber at kunne sætte flere op over hele Norge og fortæller til Ekstra Bladet, at processen allerede er i gang.
Norges nye store turistattraktion er tegnet af dansker
Artiklen fortsætter under billedet ...
Han fik ideen til birdboxes, fordi han gerne ville bringe mennesker tættere på naturen uden at efterlade så mange skadende spor.
- Vi ville gerne skabe et produkt, som kunne give unikke oplevelser med et minimalt fodtryk i naturen, på en måde en minimalistisk flugt. Vi spurgte os selv, hvordan kan vi skabe noget, der tager dig så tæt på naturen som muligt samtidig med, at du stadig har komforten hjemmefra, siger Torstein Aa, designer hos Livit.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Kasserne er lavet sådan, at de kan flyves op på en bjergskråning med en helikopter og sættes ned, så de ikke efterlader nogle fodtryk i naturen.
Birdboxes bliver produceret i forskellige størrelser. De fleste har plads til en seng og et par stole. Nogle af dem har også et lille køkken. En overnatning i de to nuværende fuglekasser koster 1369 kroner. Hvis man selv vil have en fuglekasse til privat brug, så er det også muligt at købe en.
Norsk undervandsrestaurant går verden rundt
Artiklen fortsætter under billedet ...