Annonce:
Annonce:

Kom helt tæt på ulovlig vandkamp

Ekstra Bladet var til stede ved det vel nok mest festlige sted i verden lige nu. Se med her

Se hvordan det gik Ekstra Bladets udsendte, da han vovede sig ud i de våde festligheder (Foto: Christian Kloster / Redigering: Kristian Hansen)
Annonce:
Følg Ferie

KHAO SAN ROAD, BANGKOK (Ekstra Bladet): Så er der den ondelyneme dømt vandkamp i Thailand, som får lidt vandpjask i en pool på Paradise Hotel i Mexico til at forekomme knastør.

Ekstra Bladets reporter har taget flugten fra et trælst dansk påskevejr for at kunne inspirere med lumre billeder fra den tre dage lange nytårsfest – songkran - et flere tusinde år gammelt renselses-ritual, som de senere år har udviklet sig til en veritable alle-mod-alle-vandkamp med millioner af kåde og våde deltagere.

Godt nok har militær-diktaturet i respekt for den i oktober afdøde kong Bhumibol forsøgt dæmpe gemytterne under folkefesten ved eksempelvis formelt at forbyde højtryks-vandpistoler, sexet dans, nøgne overkroppe, høj musik og den slags.

(Foto: Christian Kloster)
(Foto: Christian Kloster)

Annonce:

Hylesjove løjer
Men som det fremgår af billederne er det ikke rigtig lykkes at nedkæmpe vandkampen, som nogle steder i landet begyndte allerede onsdag aften.

Det er verdens største vandkamp, her fra backpackper-gaden Khao San: I årtier berømt og berygtet for snart sagt alt, som kan karakteriseres med ord som usømmelig, uartig, uterlig og uopdragen.

Især i landets nordlige provinser fortsætter festen – og vandkampene – i fire-fem dage, helt frem til 16. april – enkelte steder endnu længere.

Festen er uden sammenligningen den største thailandske højtid og markerer overgangen til det nye år, hvor man vasker alle synder og dårligdomme fra det forgangne år væk.

Allerhelligste går fri
Det er ikke rigtig tale om en begivenhed, man kan udeblive fra. Kun munke, pensionister og indespærrede slipper for vand.

Annonce:

Uanset hvor, man bevæger sig ud i Thailand i disse dage, er der garanti for at få en spand iskoldt vand i hovedet, for overalt i gader og gyder samler især den yngre del af befolkningen sig i grupper, som begår vandede bagholdsangreb mod sagesløse. Det med vand nedkølet af enorme isblokke.

Så det bør anbefales som turistattraktion til danskere uden vandskræk, men med lyst til at opleve thaierne fra deres mest fjollede side.

Et andet songkran-ritual er at smøre vandopløst kridt på andre. Også uopfordret. Også det bunder i en urgammel tradition, hvor munke kridtede huse og andet for at bringe lykke - og som beskyttelse mod ulykke.

Men ikke overraskede kridter teenagere især de personer, som de synes fortjener en mere flirtende kærlighedsgestus.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: