Kom hjem til død hund pakket ind i tape: - Jeg savner Nova hver dag

Hunden døde ifølge både ejeren og kennelen under opholdet, og nu modtager kennelens ejere og børnene dødstrusler

Til venstre ses Kirstens hund, Nova, før hun tog på ferie. Til højre er hunden, da hun kom tilbage til kennelen efter ferie. Foto: Privat
Til venstre ses Kirstens hund, Nova, før hun tog på ferie. Til højre er hunden, da hun kom tilbage til kennelen efter ferie. Foto: Privat

Irske Kirsten Kinch skulle på en tre-dages tur til Island tilbage i december. Kvinden valgte at få sin hund passet, en husky ved navn Nova, på kendlen P&E Boarding Kennels under ferien. Da hun kom tilbage efter ferien, fandt hun sin hund død og pakket ind sorte sække og viklet ind i pakketape.

Det skriver flere medier, blandt andre Independent.ie og Daily Mail.

Kirsten Kinch har i et opslag på facebook, som du kan se herunder, delt sin side af historien. Med i opslaget er også billeder af hunden Nova inden ferien, samt hvilket forfærdeligt syn der mødte kvinden, da hun kom for at hente Nova efter ferien.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

I opslaget, som er delt mere end 3.000 gange fortæller hun, hvordan hun oplevede forløbet omkring hundens død.

Først indleder hun med at fortælle, at hunden led af colitis, en slags betændele i tyktarmen, og at hunden fik steroider som behandling for det. Forinden ferien havde Kirsten Kinch fået undersøgt hunden hos sin dyrlæge, og de havde snakket om at stoppe steroide-behandlingen, fordi Nova var i bedring.

Se også: Truet skildpadde vil lægge æg - men nu er der landingsbane på stranden

Kirsten Kinch var på ferie i slutningen af december 2018, og planen var, at hun skulle hente Nova i kennelen d. 31. december. Men da hun kom til kennelen direkte fra lufthavnen, var der noget helt galt.

- Da vi gik ind af porten, blev min mor og jeg fortalt, at Nova var død, og at de havde fundet hende blødende samme morgen i kennelen, skriver Kinch i opslaget.

- Vi gik helt i chok og var mere end knuste, da vi hørte det, og først troede jeg, at det var en dårlig joke med tanke på, at vi havde efterladt en rask hund til pasning tre dage tidligere, skriver hun.

Pakket ind i tape
Rædslerne for Kirsten Kinch sluttede dog ikke med at opdage, at hendes hund var død under kennel-opholdet.

Da hun efterfølgende blev fulgt ind for at se hunden, blev hun mødt af synet, som du kan se på billedet i opslaget ovenover. Hendes hund var pakket ind i en plastikpose og viklet ind i brunt pakketape.

- Der var tydeligvis så lidt omsorg og empati i måden, hun var blevet behandlet på og håndteret siden fundet af hende. Der er ingen ord, der kan beskrive, hvor forfærdende og traumatiserinde det var at bære hende ud i bilen og køre hende hjem på så inhuman vis, skriver Kirsten Kinch i opslaget.

Efterfølgende i opslaget skriver hun, at hun spurgte til, om hunden havde fået medicinen. Det blev hun fortalt, at den havde. Nu håber hun, at opslaget kan være med til at sikre, at ingen andre hunde eller hundeejere ender i samme situation.

- Hun er elsket og savnet hver eneste dag, og jeg håber, at dette opslag kan stoppe en lignende situation i fremtiden. Tydeligvis er denne kennel ikke i stand til at tilbyde det niveau af pleje, som de reklamerer med, lyder det i opslaget.

Beskytte andre hunde
Til Independent.ie fortæller ejeren af kennelen i Dublin, Paddy Cullen, at han pakkede hunden ind i poser og tape, efter den døde, for at 'forhindre farlig virus i at smitte de andre hunde i kennelen'.

Ferie - 9. apr. 2019 - kl. 21:18 Her går jeg: Flamingo forsinker fly i spansk lufthavn

Kennel-ejeren fortæller til avisen, at han har drevet sin kennel siden 1986, og at han elsker alle dyr. Han understreger, at 'der er to sider af alle historier'.

- På fjerdedagen døde hunden og blødte ud af bagenden. Hvis en hund bløder ud derfra, kan den smitte med en virus, som hedder parvovirus, og den kan udslette alle dine hunde inden for 24 timer, siger han til Independent.ie.

- Vi havde mange hunde hen over jule-perioden, og jeg sagde, at vi skulle pakke hunden i sorte plastiksække, og det er de, de har gjort. Damen kom hjem, vi forklarede hende situationen, og hun sagde, at hun ville få foretaget en obduktion af hunden, og at hun ville komme tilbage og fortælle os, hvad der var sket, men det gjorde hun ikke, siger han.

Ifølge Netdyrlæge.dk er det som oftest kun hundehvalpe, der kan risikere at dø af parvovirus. 

Modtager dødstrusler
Mr. Cullen fortæller, at han og familien efterfølgende har modtaget dødstrusler, siden Kirsten Kinch delte opslaget på facebook.

- Jeg blev fortalt, at mit hjem ville blive brændt ned med mine børn i, at de vil komme og skære mine børn op og putte dem i sorte sække og tape dem med pakketape, siger han.

Dyrevelfærdsorganisationer giver stigende overvægt en del af skylden for, at æslerne på Santorini lider voldsom overlast. Foto: Ritzau Scanpix Ferie - 3. apr. 2019 - kl. 17:03 Pia K. om æsel-mishandling: Grotesk!

- Folk tror, at hvis du putter en hund i en sæk, er du en morder, men vi gjorde, hvad vi var nødt til, siger han.

Ifølge Indedependent havde Kirsten Kinch planlagt at melde episoden til politiet, men en talsperson fortæller til avisen, at de ikke har modtaget nogen anmeldelse.

105 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere