Kræver fuld erstatning: Fik ikke serveret light-sodavand på ferie

Diabetiker fik serveret sodavand med sukker i

Et hotel i Tyrkiet havde ingen Cola Light, så personalet valgte at lade, som om der ingen sukker var i colaen. Foto: Colourbox
Et hotel i Tyrkiet havde ingen Cola Light, så personalet valgte at lade, som om der ingen sukker var i colaen. Foto: Colourbox

Han ville have light, men fik i stedet serveret sodavand med sukker.

Det går ikke, når man er diabetiker.

Se også: Mistede tusindvis af kroner på grund af for lidt benplads

Derfor følte en dansk mand med type 1-diabetes sig også uoplagt og træt, da han var på ferie på hotel Crystal Waterworld Resort & Spa i Belek, Tyrkiet. Han kunne bare ikke rigtig forstå hvorfor.

Men på den fjerde dag af hans en uge lange ferie sammen med sin datter går det op for ham, at personalet hele tiden har serveret Coca-Cola med sukker. Personalet på all inclusive-hotellet har ellers forsikret ham om, at han fik serveret Coca-Cola light.

Se også: Ungt dansk par boede på luksushotel ved en fejl: Spies betaler

Derfor klager han til rejsearrangøren Mixx Travel. Manden kræver hele rejsens pris på 10.820 kroner refunderet samt 9000 kroner, som han selv estimerer vil godtgøre den ferie, som han har brugt fra arbejdet.

Mixx Travel vil dog ikke give kompensation. Derfor klager manden til Pakkerejse-Ankenævnet.

Barchefen løj
'På fjerdedagen har jeg drukket cirka fem colaer (det er varmt), og da jeg så kommer op i baren for at få min sjette cola light, så står der så en ny bartender, som fortæller mig, at de ikke har noget cola light på hotellet. Jeg tænker først, at han ikke forstår, hvad jeg beder ham om, men begynder også at tænke på min tilstand. Jeg går derfor i hotellets reception og fortæller historien om min sukkersyge til en dame i customer relations. Sammen går vi hen i baren oppe ved receptionen. I denne bar står en dame, som præsenterer sig som aftenens barchef på hotellet. Vi spørger hende, om hun har cola light, hvorefter hun siger ja og går hen og hælder en cola op fra sit postmix-anlæg,' skriver klageren til Pakkerejse-Ankenævnet.

Se også: Tastefejl førte til ekstremt billig ferie

Klageren vil dog gerne være helt sikker, så han beslutter sig for, at han selv vil se efter.

'Jeg spørger hende, om hun er helt sikker på at det er cola light, hvortil at hun svarer, at det er det. Så spørger jeg hende om jeg må se hendes anlæg, hvilket hun ikke er så glad for. Jeg får mig presset forbi hende og kigger ind i skabet under postmix-anlægget. Der står to gange Coca Cola (med sukker) i skabet. Den ene fører op til Coca Cola-hanen, og den anden fører op til Coca Cola Light hanen', skriver klageren.

Se også: Udløser erstatning: Ældre ægtepar efterladt i regnen

Herefter kommer hotelchefen til, som tager et billede af manden. Chefen vil angiveligt sende det til alle medarbejderne på hotellet, så de ved, at han har sukkersyge. Manden finder det meget ubehageligt, at hele personalet nu ved, at han har sukkersyge. Han ringer og klager til Mixx Travel, som angiveligt aldrig ringer tilbage til manden.

Erstatning på 500 kroner
Mixx Travel har ikke svaret Pakkerejse-Ankenævnet på henvendelser, derfor har Ankenævnet afgjort sagen på grundlag af klagerens fremstilling.

Pakkerejse-Ankenævnet afgjorde 11. september 2019, at klageren har ret til 500 kroner i kompensation.

Se også: Børn fik voldsomt udslæt efter tur i poolen

'Ved fastsættelsen af nedslagets størrelse er henset til, at klageren på bestillingstidspunktet ikke har oplyst om vigtigheden af at få serveret light sodavand som følge af sygdom', skriver Pakkerejse-Ankenævnet i deres afgørelse.

Ankenævnet finder det samtidig kritisabelt, at Mixx Travel ikke er vendt tilbage på deres henvendelser.

Ferie - 2. apr. 2019 - kl. 17:00 Fuld flypassager skreg sig til en anholdelse: Ville have en Pepsi

275 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere