Krybskytteriet stiger: 'Folk skyder næsten alle de dyr, de møder'

Ifølge Verdensnaturfonden har coronakrisen fået mange russere til at ty til ulovlig jagt

Antallet af registrerede sager om ulovlig jagt er i den seneste tid steget markant i Rusland, lyder det fra WWF. Arkivfoto: Rasmus Baaner
Antallet af registrerede sager om ulovlig jagt er i den seneste tid steget markant i Rusland, lyder det fra WWF. Arkivfoto: Rasmus Baaner

Flere steder i Rusland har befolkningen valgt at tackle coronakrisen lidt anderledes end mange andre steder i verden: De er gået på jagt.

Selv om det umiddelbart kan lyde tilforladeligt, så udgør det alligevel et problem. For en stor del af jagten er ulovlig.

Ifølge Verdensnaturfonden (WWF) er antallet af registrerede sager om ulovlig jagt steget markant. Mellem 31. marts og 6. april blev der f.eks. registreret 144 sager alene i regionen Primorskij, hvilket var en tredobling ift. perioden 16-31. marts.

Det skriver The Moscow Times.

– Folk går nu på jagt ligesom de går på indkøb, og de skyder næsten alle de dyr, de møder på deres vej, siger en talsperson for det russiske WWF til mediet.

Se også: Nu kan du styre en lokal færing fra din sofa

Folk hamstrer salt og kød
Spørger man chefen for biodiversitetsafdelingen i det russiske WWF, Dmitry Gorshkov, skal en del af forklaringen på den pludselige stigning findes i den igangværende krise.

Rusland og særligt hovedstaden Moskva er blevet hårdt ramt af covid-19, og myndighederne i en række af landets regioner har indført restriktioner, der skal bremse smittespredningen. Det stopper dog ikke befolkningen i afsidesliggende dele af landet fra at gå på jagt.

– I tider med store omvæltninger foretrækker mange at holde sig for sig selv og være uafhængige af omverdenen. Det indebærer at hamstre salt, tændstikker, kød, fisk og træ til nødstilfælde, siger Dmitry Gorshkov i en pressemeddelelse.

The Moscow Times skriver, at det russiske WWF bl.a. har udført ransagninger i forsøget på at bremse den ulovlige jagt.

Se også: Er det verdens mindst aktuelle rekord?

69 kommentarer
Vis kommentarer