Krydstogtselskab genoptager sejlads i Middelhavet og Caribien

Norwegian Cruise Line indsætter krydstogtskib for færdigvaccinerede gæster

Norwegian Cruise Line indsætter efter planen krydstogtskibet Jade i Middelhavet. Skibet kommer til at sejle krydstogter af én uges varighed fra 25. juli. Foto: Hauke-Christian Dittrich/Ritzau Scanpix
Norwegian Cruise Line indsætter efter planen krydstogtskibet Jade i Middelhavet. Skibet kommer til at sejle krydstogter af én uges varighed fra 25. juli. Foto: Hauke-Christian Dittrich/Ritzau Scanpix

Efter 15 måneders pause, kan du til sommer igen vågne op i en ny by hver dag, når Norwegian Cruise Line, til juli, genoptager sin sejlads.

De første ture går omkring de græske øer, og senere på sommeren begynder to yderlige norske skibe at sejle i Caribien. Det skriver Norwegian Cruise Line.

- Mere end et år efter vi måtte indstille krydstogterne, er tiden endelig kommet til at begynde vores comeback, siger Harry Sommer, koncernchef for NCL, i en pressemeddelelse.

Men før du kan stige ombord og sejle ud mod den store verden, kræver det, at du er færdigvaccineret mod corona, minimum to uger før afgang.

Det gælder både passagerer og besætningen ombord.

Krydstogt for færdigvaccinerede

Mindre kapacitet
Der vil være begrænset adgang på skibet, da kapaciteten bliver reduceret til 60 procent, for at øge sikkerheden mod smitte.

Hvis alt går efter planen, vil kapaciteten dog øges med 20 procent, hver måned.

Ruten genstarter fra amerikanske havne i juli, men allerede fra august vil der også være afgange ud af Montego Bay på Jamaica, og Punta Cana i Den dominikanske Republik.

Norwegian er ikke den eneste krydstogtselskab, der har sagt, at det vil kræve vaccination for at stige ombord. Både Royal Caribbean, Crystal Cruises og Virgin Voyages har også annonceret vaccinekrav.

Krydstogtselskab vil kun sejle med vaccinerede