Krydstogtselskab i massiv satsning på luksusskibe

Italienske MSC Cruises køber luksusskibe for 15 milliarder kroner

MSC Cruises opruster med fire skibe til luksussegmentet. Foto: Andrew Medichini/Ritzau Scanpix
MSC Cruises opruster med fire skibe til luksussegmentet. Foto: Andrew Medichini/Ritzau Scanpix

Sjældent har en branche oplevet så stort og pludseligt et dyk, som det har været tilfældet for krydstogtbranchen under pandemien.

Krydstogtskibe er blevet beordret i karantæne og sejlet til skibskirkegårde for at blive hugget i stumper og stykker.

Alligevel er der penge på kistebunden til at foretage nye investeringer.

Italienske MSC Cruises, der er blandt de største kunder i Københavns Havn, har haft den store check fremme og købt fire nye luksusskibe til en værdi af 15 milliarder kroner.

Det skriver standby.dk.

Eksklusiv luksus
MSC Cruises er ikke kendt for at sælge krydstogter i den dyre prisklasse.

Normalt beskæftiger selskabet sig med mellemklassesegmentet og de store krydstogtskibe med plads til op mod 2500 kahytter.

De nye Explora-skibe er en helt anden størrelse. Her er der blot 461 kahytter, men til gengæld er de mindste hele 35 kvadratmeter og alle med egne balkoner og havudsigt. Passagerne får 14 dæk at boltre sig på og mulighed for at vælge mellem tre udendørssvømmebassiner, ni restauranter, spa og fitness.

Første afgang er i 2023, og der er planlagt stop i blandt andet Saint Tropez, Reykjavik og Lofoten.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Indbyggerne i Venedig demonstrerede for nylig, da det blev meldt ud, at krydstogtskibene, der ellers skulle have været fortid i den lille by, vender tilbage.