Det er træls at sidde i en flykabine, hvor luften ikke er frisk. Sidemanden kan have dårlig ånde eller ildelugtende kropsodør.
Om det var grunden til, at en kinesisk kvinde mandag åbnede nødudgangen på et Xiameng Airlines-fly vides ikke. Men hun skulle i hvert fald have noget frisk luft.
Danske feriegæster strandet: Kvinde åbnede dør på SAS-fly
Flyet, som skulle flyve fra Wuhan til Lanzhou i Kina, blev forsinket i en time, mens kvinden blev anholdt af politiet. Til politiet sagde hun, at hun åbnede døren for at 'trække noget frisk luft, før flyet lettede'. Det skriver South China Morning Post.
Kvinden var advaret
Kabinepersonalet havde gjort kvinden opmærksom på reglerne, når man sidder ved siden af en nødudgang, og de havde sagt, at hun ikke måtte trykke på knappen, som åbner døren.
Kvinde fik travlt: Hoppede ud af flyets nøddør
Men lige så snart stewardessen havde vendt sig om for at hjælpe andre passagerer, sagde kvinden, at hun havde brug for frisk luft og åbnede døren.
Kvinden, som angiveligt er i 50'erne, blev herefter anholdt af politiet.
At åbne en nødudgang i et fly er ulovligt i Kina og kan udløse en bøde og fængsel.
De største fly-myter: Så mange tror man kan blive suget ned i fly-toilettet
Trykket er for stort i luften
Det er ikke første gang, at en flypassager åbner nødudgangen. Men du skal ikke være bekymret for, at en skør medpassager åbner nødudgangen næste gang, du flyver.
For når flyet først er i luften, så er det umuligt at åbne døren.
Syngende kvinde tæskede flypersonalet med sin bibel
Trykket i kabinen vil simpelthen gøre det umuligt, hvis en flypassager pludselig skulle få lyst til lidt frisk luft oppe i skyerne.