Kvinde får særbehandling på fly: - Jeg var chokeret

En kvinde opdagede til sin store overraskelse, at hun var den eneste passager ombord på passagerfly

Kvinde opdager pludselig, at hun er alene på passagerfly. Først danser hun - så frygter hun for sit liv. Video: Latsamy McAdoo / T&T Creative Media

Det kan man kalde et privatfly! Latsamy McAdoo fra Miami fik sig noget af en overraskelse, da hun på sin ferie i Thailand skulle flyve fra Bangkok til Kuh Samui.

Amerikaneren har familie i Thailand og tager ofte flyveturen fra Bangkok, men denne gang var noget anderledes. Normalt er flyet fyldt til randen, men da boardingen var overstået, opdagede hun, at hun var helt alene ombord på Airbus319-flyet.

- Jeg var chokeret og sagde, at hvis det kun var mig, så behøvede de ikke at tage af sted, men de fortalte mig, at der var på Koh Samui var passagerer, som de skulle have med tilbage, siger Latsamy McAdoo.

Episoden fandt sted i januar i år, men videoen blev først offentliggjort i oktober og er nu blevet delt flittigt på nettet.

Se hendes video fra den helt specielle flyvetur over artiklen.

Dansede på gangene
I begyndelsen af flyveturen nød Latsamy McAdoo den ekstraordinære oplevelse.

- Det var spændende og sjovt til at starte med. De kom kun hen til mig, da de skulle vise sikkerheds-briefing, jeg fik lov til at løbe op og ned ad gangene i flyet og danse for mig selv og jeg fik ubegrænset mad og drikke, fortæller hun.

Efter en del turbulens på grund af voldsomt uvejr, der også forlængede flyveturen med 30 minutter, fordi det var umuligt at lande, begyndte amerikaneren at frygte for siv liv, og i videoen ses det, hvordan humøret ændrer sig markant.

Piloten landede i sidste ende flyet sikkert, og Latsamy McAdoo er nu glad for, at hun har en sjov historie at fortælle.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen