Kvinde fik travlt: Hoppede ud af flyets nøddør

Passagererne ombord et United Airlines-fly fik sig noget af et chok, da en kvinde pludselig hoppede ud på landingsbanen

Følg Ferie

Flyet var netop landet i lufthavnen i Houston, Texas, og var på vej mod gaten, da en kvindelig passager åbnede nøddøren og hoppede ud på landingsbanen.

Det beretter flere vidner, skriver flere medier, heriblandt CNN.

Ifølge flere vidneberetninger gik kvinden tilsyneladende hen til nøddøren ud til flyets ene vinge, åbnede den og hoppede de 4,5 meter ned på asfalten, hvorefter hun begyndte at løbe mod terminalen.

Inden hun nåede så langt, blev hun dog stoppet af politiet.

Ifølge CNN blev kvinden efterfølgende behandlet for en række skader, der ikke var livstruende.

Vidste du det? Dét sker hvis flydøren bliver åbnet i luften

Chokerede passagerer
Sikkerhedsfolk undersøgte flyet med hunde, før de resterende passagerer kunne få lov at forlade metaltuben.

De fandt ikke noget, men flere af passagererne var noget chokerede efter oplevelsen.

Hampton Friedman var ombord det United Airlines fly, som var fløjet fra New Orleans til George Bush International Airport i Houston, og han uploadede efterfølgende en film af den åbne dør, kvinden hoppede ud af.

Han sad på den anden side af gangen.

- Jeg indså pludselig, at døren var åben, og en kvinde hoppede ud af den, fortæller han til CNN.

Ifølge en anden passager sagde kvinden ikke et ord, inden hun tog springet, men havde blot været oppe for at gå på toilettet, hvorefter hun satte sig på sædet ved siden af nøddøren - et sæde der ikke var kvindens oprindelige.

Man kender endnu ikke til kvindens motiv, men ifølge CNN er hun ikke blevet sigtet.

Nøgen flypassager slog personalet og truede treårigt barn

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksens styre er taget til fange

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind