Kvinde nægtede at udleje til transkønnet: Fik sparket af Airbnb

Man kan åbenbart ikke selv bestemme, hvem man udlejer sin bolig til gennem Airbnb

Pas på med, hvordan du begrunder et afslag, når du udlejer på Airbnb. Da en kvinde afslog at modtage en transkønnet, fik hun sparket af udlejningstjenesten. (Foto: Polfoto)
Pas på med, hvordan du begrunder et afslag, når du udlejer på Airbnb. Da en kvinde afslog at modtage en transkønnet, fik hun sparket af udlejningstjenesten. (Foto: Polfoto)

Man kan ikke selv bestemme, hvem man udlejer sin lejlighed eller sit værelse til på Airbnb.

Udlejningstjensten har en nemlig smidt en kvindelig vært ud af systemet, fordi hun afviste en transkønnet person, der ønskede at overnatte i hendes hjem.

Det var dog først efter massivt pres på de sociale medier, at udlejningstjenestens ledelse så lyset og gjorde noget ved sagen. Det skriver Foxnews.com.

Blev opgraderet til 'super vært'
Da den transkønnede kvinde, Shadi Petosky, som arbejder som producer i Los Angeles, USA, blev afvist af den kvindelige vært, der udlejede et værelse i Minneapolis, klagede hun direkte til Airbnb

Men i første omgang fjernede Airbnb ikke kvinden fra siden, men opgraderede hende i stedet til 'super host' (super vært, red.).

Det fik Shadi Petosky til at dele afvisningen på det sociale medie Twitter.

Den kvindelige vært skrev i sin besked til Shadi Petosky, at hun satte pris på Petosky ærlighed, men at hun måtte springe over.

- Jeg har en 13-årig dreng boende i huset, som er i puberteten. Jeg vil ikke have, at han skal føle sig dårligt tilpas i sit eget hjem, skrev udlejeren.

 

Tweet gik viralt
Tweetet fik hurtigt ben og gå på, og Airbnb har altså siden udelukket den kvindelige vært fra Airbnb.

En talsmand fra Airbnb, Nick Papas, siger til Foxnews.com:

- Diskrimination hører ingen steder hjemme hos Airbnb.

Det kan undre, at der skulle en shitstorm på Twitter til, før Airbnb tog affære. Tjenesten er nemlig meget klar i mælet i sit regelsæt.

- Vi forbyder indhold, der promoverer diskrimination, hykleri, racisme, had og chikane mod individer eller grupper, og vi forlanger, at alle brugere følger lokale love og regler.

Selv er Shadi Petosky mest af alt forarget over udlejerens holdning.

- Hele ideen om, at transkønnede personer skulle være farlige for børn, er forfærdelig. Jeg arbejder med børneunderholdning, og ideen om, at jeg skulle være skadelig, gør mig ked af det, men kan også true min karriere, siger Shadi Petosky.

Airbnb er nu i gang med en stor undersøgelse, hvor tjenesten gennemgår udlejere med det formål at bekæmpe diskrimination.

Undersøgelsen er ifølge Airbnb klar i september, hvor udlejningstjenesten vil offentliggøre resultaterne og eventuelle ændringer, der skal forhindre, at personer som Shadi Petosky bliver udsat for diskrimination.

25 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere