Kvinde sparket af fly: Truede Trump-tilhænger med opkast

Kvinden blev vred, da hun fandt ud af, at hendes sidemand havde været ude for at hylde Trump

En kvinde truede en Trump-tilhænger ombord på et fly - blandt andet med opkast. Foto: AP Photo/Andrew Harnik/Keywordssuggest
En kvinde truede en Trump-tilhænger ombord på et fly - blandt andet med opkast. Foto: AP Photo/Andrew Harnik/Keywordssuggest

Bølgerne går højt i Guds såkaldte eget land, efter Donald Trump har indtaget pladsen som Amerikas præsident.

Se også: Passager blev smidt af fly for at fornærme Trumps datter

Det måtte man også mærke ombord på et Alaska Airlines-fly, der lørdag skulle fra Baltimore til Seattle. Det skriver CNTraveler.

Her spurgte en kvindelig passager sin sidemand, hvorvidt han havde været i byen for at fejre eller protestere imod Trumps insættelse, hvortil han ifølge sig selv svarede:

- Jeg kom her for at hylde demokratiet, frue, fortæller Steve Kotesky, som kvindens vrede endte med at gå ud over.

Svaret medførte nemlig, at kvinden råbte en række hånende og fornærmende ord.

Og det skulle hun ikke have gjort. Flyselskabet fik hurtigt nok af hende, og det betød, at politiet kom for at fjerne hende fra flyet.

Se også: Medarbejder afslører: Det sker der på de vilde sex-krydstogter

Filmede episoden
Efter kvindens første spørgsmål begyndte Steve Kotesky at filme seancen med sin mobil.

På videoen kan man se, at han fortæller stewardesserne, at hans sidekammerat - altså kvinden - 'kaldte ham navne og fornærmede mig bare for at sidde ned på dette sæde og sige, at jeg kom her for at fejre dagen'.

En passager er blevet sortlistet af et flyselskab for evigt, fordi var meget åbenmundet om sit politiske ståsted. (Foto: Andrés Nieto Porras/Flickr og Polfoto/privat) Ferie - 1. dec. 2016 - kl. 14:06 Passager sortlistet for evigt: Holdt Trump-tale på fly

Kvinden kaldte angiveligt Kotesky for fordomsfuld og truede ham med at kaste op på ham.

Hun fortalte efterfølgende kabinepersonalet, at hun ville have, at Trump-tilhængeren skulle flytte sæde, hvorefter stewardessen svarede:

- Den ret har du ikke.

Alaska Airlines har efterfølgende bekræftet, at en passager blev fjernet fra flyet, før det skulle lette.

- Den kvindelige passager fornærmede passagerer i boarding-området og ombord på flyet. Flere passagerer udtrykte bekymringer omkring hendes opførsel. Vi står bag vores medarbejderes beslutning om at fjerne den forstyrrende passager, skriver de i en udtalelse ifølge Buzzfeed.

Se også: Gode råd: Sådan falder du i søvn på flyet

65 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere