Kvindelig flyrejsende blev forvekslet med mand

Tøm lommerne, af med frakken og frem med passet – lufthavnskontrollen er normalt striks med procedurerne, men en kvinde formåede alligevel at slippe igennem med forkert navn, forkert fly og flyselskab

Det gik først senere op for kvinden, at der var noget, der ikke helt stemte (Foto: Flickr/Luke Lai)
Det gik først senere op for kvinden, at der var noget, der ikke helt stemte (Foto: Flickr/Luke Lai)

Mange ting gik helt galt, da en kvindelig rejsende, omtalt som frøken Hong, skulle flyve til Hong Kong. Ved et uheld tjekkede hun ind ved flyselskabet Cathay Pacific i stedet for Hong Kong Airlines, som hun skulle være fløjet med, det skriver Daily Mail

Mærkeligt nok fik hun alligevel udstedt en boarding-billet – men hendes køn blev angivet som værende mand, da der tilfældigvis var en anden mandlig passager i systemet med det samme efternavn, som også skulle til Hong Kong.

– Navnet på flybilletten var ikke mit. Selv kønnet på flybilletten var ikke rigtig. Det er latterligt, fortalte kvinden efterfølgende til Apple Daily.

Se også: Kina gør mærkelig arkitektur ulovlig

Hun havde derfor ingen problemer med at komme ombord på det forkerte fly eller passere de lokale myndigheder og ansatte ved gaten.

Det var kvindens kæreste, der havde bestilt billetterne, og da det kom ham for øre, at hun ikke havde boardet Hong Kong Airlines fra Taiwan, gik hele misforståelsen op for ham og alle andre.

Talsmand: ”Der skete en fejl i check-in-procedurerne”
Begge flyselskaber samarbejdede efterfølgende for at sikre sig, at kvinden kom godt retur til hendes egentlige destination. Hun blev endda opgraderet til første klasse ombord på Cathay Pacific.

Se også: Den ultimative guide til den billigste flybillet

En talsmand fra Cathay Pacific bekræftede efterfølgende den uheldige episode.

– Der skete en fejl i check-in-procedurerne. Vi tager det meget seriøst og er i gang med at få information fra folkene, der har været involveret, og vi er i gang med at undersøge check-in-procedurerne fra den pågældende dag for at sikre os, at lignende tilfælde ikke sker igen, fortalte talsmanden fra flyselskabet.

Se også: Nyt laserangreb på fly: Frygter for passagerers sikkerhed

27 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere