Kvinder dropper træningen på ferien

Hunkønnets gode intentioner går fløjten, når kalenderen siger ferie

Det kan nemt friste at droppe motionen og blive liggende. Foto: Flickr/Martin Terber
Det kan nemt friste at droppe motionen og blive liggende. Foto: Flickr/Martin Terber

Kvinder har ofte en forholdsvis stor portion disciplin.

Der er styr på både job, familieliv, middag med venner, madpakker og motion.

Men noget tyder på, at disciplinen og de gode motions-intentioner går fløjten på ferien.

Hver tredje kvinde, der pakker træningstøjet og tager det med på ferie – hvilket næsten halvdelen, svarende til 45 procent, af danske kvinder gør – ender nemlig alligevel med at skippe træningen, når de er landet på feriedestinationen.

Træningstøjet får simpelthen lov at blive liggende i kufferten og skrige på at blive taget i brug.

Det viser en undersøgelse, foretaget af Apollo blandt mere end 1000 danskere fra hele landet.

- Når man er i det, kan det måske være svært at lette numsen fra pool-kanten, selv om der er rig mulighed for at kombinere sol, is og afslapning med en løbetur, fordi hverdagen ikke kalder på samme måde, fortæller Glenn Bisgaard, der er kommunikationschef hos Apollo.

Løbesko og træningstøj pakkes oftest
Størstedelen af kvinderne har intentioner om, at motionen skal indlemmes i ferien ved at få gang i benene.

For 29 procent gælder det nemlig, at det er løbeskoene, som kommes i kufferten inden afrejse.

Næsten lige så mange overvejer en form for selvvalgt træningsprogram, f.eks. spinning.

28 procent smider således træningstøjet i kufferten, når intentionerne er på sit højeste inden de rejser af sted på ferie.

- At være aktiv på ferien er ikke kun noget, som tiltaler dem, der i forvejen træner nærmest dagligt.

Det er en oplagt mulighed for at få pulsen op, fordi man hverken skal tænke på at lufte hunden, støvsuge eller smøre madpakker, siger Glenn Bisgaard.

1 af 2 Lidt let sejlads på luftmadrassen bliver ofte foretrukket frem for motion. Foto: Flickr/julien haler
2 af 2 Det kan nemt friste at droppe motionen og blive liggende. Foto: Flickr/Martin Terber
1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere