Land bruger 20 milliarder på ny lufthavn - der er bare ét problem

Lufthavnen vil højst sandsynlig ikke blive brugt

Lufthavnen har kostet over 20 milliarder kroner at bygge og skal ligne en svævende falk. Foto: AP Photo
Lufthavnen har kostet over 20 milliarder kroner at bygge og skal ligne en svævende falk. Foto: AP Photo

Over 20 milliarder kroner er blevet brugt på at bygge denne imponerende, nye internationale lufthavn i den tidligere sovjetrepublik Turkmenistan.

Lufthavnen åbnede lørdag til stor fanfare - der er dog et enkelt, lille problem.

Den vil højst sandsynligt ikke rigtig blive brugt.

Det skriver News.au.com.

Turkmenistan har strikse krav til besøgende, som skal ansøge om visum, inden de kommer til landet.

Samtidig skal man på rejser til landet, der varer over fem dage, være ledsaget af statsstøttede tourguides. Derfor fravælger mange at besøge Turkmenistan, da bureaukratiet er alt for stort.

Kun omkring 105.000 mennesker rejste til landet i 2015, viser tal fra fra regeringen. Til sammenligning havde Danmark over 25 millioner udenlandske besøgende samme år, ifølge DR.

Isoleret af diktator
Turkmenistan er – på næsten samme måde som Nordkorea – isoleret fra omverdenen på grund diktatorer. I lang tid var det den lettere excentriske diktator ved navn Saparmurat Niyazov, der kontrollerede landet med hård hånd.

Han kaldte blandt andet sig selv for Turkmenbashi, som betyder 'leder af turkmenerne'.

En guldstatue af den tidligere præsident og diktator Saparmurat Niyazov. Foto: AP Photo/Burt Herman, File
En guldstatue af den tidligere præsident og diktator Saparmurat Niyazov. Foto: AP Photo/Burt Herman, File

Under hans diktatur blev landet af Human Rights Watch betegnet som et af de mest undertrykkende i verden.

Da han døde i 2006 efter et pludseligt hjerteanfald, tog den nye diktator Gurbanguly Berdimuhamedow over, og landets befolkning kategoriseres stadig som værende et af de mest undertrykte i verden.

Saparmurat Niyazov havde tætte forbindelser til den russiske præsident Vladimir Putin. Foto: Polfoto
Saparmurat Niyazov havde tætte forbindelser til den russiske præsident Vladimir Putin. Foto: Polfoto

At Turkmenistan er så lukket, er en skam, da landet gemmer på masser af kultur, interessant historie og ikke mindst imponerende bygninger.

Se også: Truet af vildt kaos: Turister flygter fra berømt oldtidsby  

91 kommentarer
Vis kommentarer