Lander fly i ekstremt stormvejr: 'Giv den pilot en medalje'

På vej mod Düsseldorf lufthavn var der dog en pilot, der VILLE have sit fly ned, storm eller ej

Se den farlige landing her (Video: HvdH-Plane-Spotter)

En voldsom storm medførte omfattende ødelæggelser i blandt andet Tyskland og Holland i sidste uge, og det betød, at flere lufthavne var nødt til at lukke.

Mens andre piloter gav op på grund af de voldsomme vindstød på op til 120 kilometer i timen, havde den ukendte pilot dog is i maven, og landede flyet sikkert trods de svære forhold.

Som det ses i optagelserne over artiklen, bliver flyet kastet rundt af vinden under landingen, og på et tidspunkt er det næsten på tværs af landingsbanen.

Til trods for de ekstreme forhold komemr flyet dog sikkert ned på landingsbanen, og pilotens bedrift hyldes nu på sociale medier.

'Fantastisk arbejde' og 'Giv den pilot en medalje' lyder nogle af kommentarerne, mens andre påpeger, at det er dybt uansvarligt at forsøge en landing i den slags vejrforhold.

Sådan så det ud i Holland, da stormen ramte i sidste uge. Video: AP

126 kommentarer
Vis kommentarer