Landet hvor folk spiser guld

Indbyggerne i 'Det Gyldne Land' bruger desuden ædelmetallet som ansigtscreme og solcreme

En masse gyldne templer i byen Bagan i det centrale Myanmar. Foto: Khin Maung Win/AP
En masse gyldne templer i byen Bagan i det centrale Myanmar. Foto: Khin Maung Win/AP

Det er ét af verdens fem ædelmetaller, og man kan bestemt heller ikke gå helt galt i byen, hvis man vælger at købe et smykke til sin elskede i metallet med det kemiske symbol 'Au'.

Det er selvfølgelig guld, der er tale om, men selvom vi danskere forholdsvis nemt kan gå ned og købe en halskæde eller et armbånd i guld, så har vi alligevel ikke et ligeså afslappet forhold til ædelmetallet, som burmeserne i Myanmar har.

Landet i Sydøstasien er nemlig så begejstrede for guld, at de nærliggende lande såsom Bangladesh, Indien og Thailand betragter Myanmar som 'Det Gyldne Land'.

Det skriver BBC.

Du kan da heller ikke bevæge dig synderligt meget rundt i landet, hvor knap 90 procent af befolkningen er buddhister, før du støder på et tempel, der næsten er belagt med guld.

Guld - såvel som Myanmars mange tusind templer - er da også helligt i landet, da metallet ifølge det britiske medie symboliser solen, som repræsenterer viden og lærdom.

- Guld er meget kostbart i Myanmar, fordi vi kan finde det i mange af vores floder, siger en lokal guide ved navn Sithu Htun til BBC og fortsætter:

- Det er en del af vores land. Det er meget nemt at finde, og det er derfor, vi skænker det til Buddha.

(Artiklen fortsætter under billederne)

The Golden Rock (Den Gyldne Sten) i Myanmar er en af landets mest hellige seværdigheder. Folk kommer hertil for at tilføje guldblade til stenen og hylde Buddha. Foto: Ann Wang/Ritzau Scanpix
The Golden Rock (Den Gyldne Sten) i Myanmar er en af landets mest hellige seværdigheder. Folk kommer hertil for at tilføje guldblade til stenen og hylde Buddha. Foto: Ann Wang/Ritzau Scanpix

Den Gyldne Sten er placeret på bjerget Kyaiktiyo i Mon State, Myanmar. Foto: Ann Wang/Ritzau Scanpix
Den Gyldne Sten er placeret på bjerget Kyaiktiyo i Mon State, Myanmar. Foto: Ann Wang/Ritzau Scanpix

Se også: To turister risikerer fængselsstraf i Thailand: Viste røv foran historisk tempel

Guldcremer og drikkevarer
Guld bliver dog ikke kun brugt til at forbedre de smukke templers udseende i Myanmar. Landet er så glade for ædelmetallet, at det kan findes i alt fra medicin og ansigtscremer til mad og drikkevarer.

Til specielle begivenheder tilsætter burmeserne således et guldblad til deres lokale specialitet, ris og bønner.

Guldbladene bliver lavet sådan, at arbejdere banker guld ind i bladene med en hammer ved at hamre på en guldklump, der ligger ovenpå bambuspapir på en sten, så klumpen langsomt bliver mindre og mindre og samtidig drysser guld ind i bladet.

Arbejdet bliver foretaget over tre omgange, hvoraf den sidste omgang efter sigende tager fem timer og kræver stor fysisk styrke fra flere mænd.

Guldbladene bliver dog hovedsageligt brugt som en hyldest til Buddha, men benyttes altså også til madlavningen samt til folk, der vil udsmykke deres ansigter eller beskytte hunden mod sollys.

Burmeserne bruger ifølge BBC også stadig guld som betalingsmiddel, og det britiske medie har således snakket med flere lokale, som fortæller, at de ikke benytter sig af opsparingskonti i bankerne, men i stedet køber guld. Enten for at velstand i deres næste liv eller som en forsikring i deres nuværende.

Det er hovedsageligt guldminer i nærheden af Mandalay, som er den næststørste by i Myanmar, der er kilden til landets megen guld. Derudover har landet en lang række floder, hvor både lokale og turister kan gå på jagt efter ædelmetallet.

Se også: Bange for dårlig karma: Turist sender stjålne tempel-sten tilbage til Thailand

15 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere