Annonce:
Annonce:

Larm og ringe udsigt: Krydstogt ødelagt for danskere

De to danskere har klaget til Pakkerejse-Ankenævnet grundet en 'utilfredsstillende' udsigt og støjgener fra personalet

Krydstogtet foregik i Caribien, og visse forhold ombord tog ifølge danskernes eget udsagn 'hele fornøjelsen'. Arkivfoto: Alexandre Meneghini/Ritzau Scanpix
Krydstogtet foregik i Caribien, og visse forhold ombord tog ifølge danskernes eget udsagn 'hele fornøjelsen'. Arkivfoto: Alexandre Meneghini/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Ferie

Det er ikke altid sjovt, hvis ens forventninger til en given rejse skuffer.

Det var to dansker ude for, da de tilbage i februar 2020 var på et krydstogt til Fort Lauderdale, USA.

Her var de to rejsende nemlig slemt utilfredse med opholdet, som både bød på et larmende personale og en dårlig udsigt.

Af samme årsag valgte de at fremsætte en klage, hvor sagen er endt i Pakkerejse-Ankenævnet.  

Danskerne bestilte rejsen via hjemmesiden SPOTdeal.dk. Dog blev rejsen arrangeret af det danske rejseselskab Øster Lindet.

Bestillingen gik på et 12-dages krydstogt i Caribien med halvpension til 26.580 kroner.

Herunder opgraderede de deres kahyt til at være udvendig og med vindue for 4000 kroner. 

'Tog hele fornøjelsen'
Den kahyt, der mødte danskerne ombord, levede dog ikke op til forventningerne.

Det begrundes blandt andet med, at der var redningsudstyr uden for kahytten.

Annonce:

Det fremgår af en mailkorrespondance, som er vedhæftet Pakkerejse-Ankenævnets afgørelse i sagen. 

- Imidlertid var det ikke alene redningsudstyret, der mildest sagt tog hele fornøjelsen, men tillige den støj og larm fra de arbejdende skibsfolk, som stort set hver morgen fra kl. 6.00 startede rengøring, reparation og andet, skriver en af de to danskere bag klagen.

Afviste kompensation
Øster Lindet, som udbød krydstogtet, forsøgte forgæves at tilbagebetale kunderne en kompensation på 1000 kroner i kølvandet på klagen.

Det stillede kunderne sig dog ikke tilfreds med.

I stedet forlangte de at få 4000 kroner retur, som dækker over de ekstra omkostninger, de havde, da de opgraderede deres kahyt med henblik på at få en bedre udsigt.

Det med småt
Øster Lindet har blandt andet responderet på klagen ved at henvise til det, der er skrevet med småt på bestillingssedlen:

At der kan forekomme begrænset udsigt i en udvendig kahyt.

Annonce:

Dertil fremhæver de, at personalet blev gjort opmærksom på kundernes utilfredshed med udsigten undervejs på krydstogtet. Men at de ikke har registreret klager over støjgener, mens krydstogtet stod på, hvorfor de ikke kunne tage det til efterretning, fremgår det af mailkorrespondancen.  

Ultimo august i år afgjorde Pakkerejse-Ankenævnet, at kunderne fik medhold i klagen. Afgørelsen lød, at Øster Lindet skulle betale for sagsomkostningerne og betale de 4000 kroner retur.

Pakkerejse-Ankenævnet lagde blandt andet vægt på, 'at rejsen har været behæftet med en mangel, der berettiger klageren til et nedslag i rejsens pris'. 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: