Lavprisflyselskab fordobler flyvninger til ferieparadis

Fra efteråret kommer der fart over feltet for Norwegian, som fordobler deres flyvninger til Thailands hovedstad

Hver vinter drøner ferie-hungrende danskere til ferieparadiset Thailand. Her er det stranden Sairee på øen Kho Tao. Foto: All Over Press
Hver vinter drøner ferie-hungrende danskere til ferieparadiset Thailand. Her er det stranden Sairee på øen Kho Tao. Foto: All Over Press

Så er der godt nyt til alle de ferie-hungrende danskere, der hver vinter drager afsted til Thailands solrige ø-paradiser. Mulighederne for at finde flybilletter til den thailandske hovedstad, Bangkok, bliver nemlig en del nemmere fra efteråret af.

Flyselskabet Norwegian planlægger nemlig at øge konkurrencen på ruten mellem København og Bangkok ved at indføre fire flyvninger om ugen fra den 29. oktober.

Det skriver Check IN.

Det norske lavprisflyselskab har i forvejen én ugentlig afgang på ruten til Bangkok i sommerperioden og to ugentlige afgange i vinteperioden, men det antal bliver altså fordoblet fra den 29. oktober og frem til 31. marts 2019.

- Vi oplever stor efterspørgsel - særlig i vintersæsonen - på vores Bangkok-rute. Thailand er et meget populært ferieland for rigtig mange danskere. Det er en oplagt vinterdestination for familier med børn, unge og ældre. Derfor er vi glade for at kunne tilbyde vores passagerer en fordobling af afgangene fra København denne vinter, fortæller flyselskabets kommunikationschef, Andreas Hjørnholm, til Ekstra Bladet.

Se også: Godt nyt for rejsende: Ny lov giver ret til kompensation under strejke

Så mange passagerer er der plads til
Norwegians flyvninger på den populære rute til Thailand vil komme til at ligge på onsdage, torsdage, fredage og søndage.

Ifølge Check IN forventes det, at selskabet vil benytte sig af den lille 787-8 Dreamliner, der har plads til 259 passagerer på Economy Class samt 32 passagerer på Premium Class. Valget af fly er dog ikke endeligt besluttet.

Norwegians største konkurrent i billetsalget til den thailandske hovedstad er Thai Airways, som året rundt dagligt flyver til Bangkok med Boeing 777-300ER, som ifølge mediet har plads til 348 passagerer.

- Thailand er en af danskernes mest populære vinterdestinationer og med god grund, når man tager landets smukke strande, natur og gæstfrie kultur i betragtning. Derfor håber vi på, at danskerne vil tage godt imod vores satsning her, lyder det fra Andreas Hjørnholm til Ekstra Bladet.

Billetsalget på de nye afgange er startet i dag.

Det er meget normalt for turister at køre rundt på knallerter og motorcykler, når de er på ferie i Thailand. Men for Kates søster gik det galt. Foto: Arkiv Ferie - 21. apr. 2018 - kl. 16:25 Kate mistede sin søster: Nu advarer hun andre, der skal til Thailand

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere