Legoland åbner ny verden med tre nye forlystelser

Godt nyt til fans af Lego-filmene. Nu åbner Lego Movie World i Billund

Reklamefilm af de nye hotelværelser og forlystelser i Legoland i 2020. Video: Legoland

Når Legoland i Billund åbner for en ny sæson 28. marts, er det med en helt ny verden.

Legoland har fokus på universet omkring Lego Movie-filmene, hvor de med seks nye hotelværelser og tre nye forlystelser fuldender det nye Lego Movie World, som kredser om Legos populære film.

Ifølge Legoland er den nye verden parkens største investering til dato.

Se også: Kæmpe nyhed til over 100 millioner: Her er Legolands nye attraktion

- Udover at man kan opleve de tre nye forlystelser og et helt nyt land i parken, kan børn og deres forældre bruge endnu mere tid sammen med heltene fra LEGO Movie filmene i nogle rigtig sjove rammer. Og ligesom i vores nye land kommer der fuld knald på farverne, så man virkelig føler, at man træder ind i universet fra filmene på værelserne, siger Christian Woller, direktør i Legoland, i en pressemeddelelse.

På værelserne kan børnene blandt andet genkende de fjerne galakser med Benny og hans rumskib, bevæge sig ind i regnbuefarvede drømme med Unikitty eller blive mesterbyggere sammen med filmenes hovedperson Emmet og en masse legoklodser.

Endnu er kun få oplysninger om vandlandet offentliggjort, men det bliver lovet, at parken vil leve op til LEGO's værdier. Illustration: PR Ferie - 8. jul. 2019 - kl. 18:32 Officielt: Nu kommer Europas første LEGO-vandland

Nyt land og tre nye forlystelser
Ifølge Legoland bliver det nye område som at træde direkte ind i Lego Movie. Universet rummer alt det, som børnene kender fra de to film med Emmets dobbeltdækkersofa, hans tripod og duplo-monstrene.

- Det bliver uden tvivl et af de mest spændende områder i Legoland med fuld fart på tematiseringen og tre nye forlystelser, som rammer flere aldersgrupper, siger Christian Woller.

The Lego Movie World bliver et gennemtematiseret område, hvor man træder helt ind i filmenes univers og kommer på besøg i de kendte områder fra filmene. Foto: Legoland
The Lego Movie World bliver et gennemtematiseret område, hvor man træder helt ind i filmenes univers og kommer på besøg i de kendte områder fra filmene. Foto: Legoland
 

Flyvende filmoplevelse bliver den første i Skandinavien
En af de nye forlystelser, man kan opleve, er Emmets Flying Adventure – Masters of Flight. Her sætter hele familien sig til rette i Emmets tribbledækkersofa, som svæver inde i en gigantisk skærm, formet som en halvkugle.

- Vores gæster kan se frem til en helt unik filmoplevelse, som de ikke kan opleve andre steder i Skandinavien. Det er virkelig en sjov måde at opleve universet fra Lego Movie filmene på, når man bogstaveligt talt svæver inde i skærmen, mens sæderne bevæger sig i takt med filmens handling, og så er der også vind og dufte med i oplevelsen, forklarer Christian Woller.

Ferie - 17. sep. 2019 - kl. 15:36 Her kommer verdens vildeste rutsjebane

Legoland har lavet en video af forlystelsen, som man kan se øverst i artiklen.

Udover Emmets Flying Adventure – Masters of Flight kan gæsterne også opleve et nyt såkaldt droptårn i Unikitty’s Disco Drop. Og hvis det skal være endnu mere vildt, kan de lidt større børn flyve en tur i Apocalypseburg Sky Battle, hvor man flyver rundt og rundt i 18 meters højde, mens man selv styrer, hvor meget ens fly skal rotere. Sidst, men ikke mindst, kommer der også en legeplads, der er udformet som et rumskib, i midten af det nye område.

21 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere