Lejer tissede i haven: Hængt ud af Airbnb-vært

Facebook har lukket en gruppe for Airbnb-værter, fordi den er blevet brugt til at hænge gæster ud

Gæster, som ikke opfører sig ordentligt, er en plage for Airbnb-værter. Men derfor kan man ikke bare hænge dem ud på sociale medier. Det kan nemlig være strafbart. Foto: Colourbox
Gæster, som ikke opfører sig ordentligt, er en plage for Airbnb-værter. Men derfor kan man ikke bare hænge dem ud på sociale medier. Det kan nemlig være strafbart. Foto: Colourbox

Gæster, som lejer sig ind i huse, lejligheder og værelser via Airbnb eller andre digitale udlejningstjenester, forventer et minimum af privatliv, når de skriver til værterne - samt under deres ophold.

Men det viser sig, at flere værter hænger deres gæster ud på private Facebookgrupper, hvor de deler intime detaljer, heriblandt fotos, fulde navne og seksuelle vaner. Det skriver livsstilsmediet Skift.

Nu kan du komme til at leje Barbies hus i Malibu. Foto: Airbnb Ferie - 20. okt. 2019 - kl. 20:35 Nu kan du bo i Barbies drømmehus for 400 kr. pr. nat

Det er i grupper som 'Airbnb Host Community - Vent, Recommend and Discuss' og 'Airbnb Guest Blacklist', at værterne har hængt deres gæster ud. Grupperne er private, og man skal være medlem af dem for at kunne se opslagene, men da grupperne har rigtig mange medlemmer - førstnævnte over 17.000 - er det ikke længere privat.

Vil ikke leje ud til kinesere
Skift skriver, at det hovedsageligt er specifikke navngivne gæster, som opfører sig dårligt, der bliver hængt ud. Men mediet har også fundet eksempler på, at værter skriver om, at de ikke vil leje ud til specifikke befolkningsgrupper. Blandt andet kinesere, mennesker over 70 år og pensionerede kvinder.

Da værterne ikke anonymiserer de omtalte gæster, kan det være en krænkelse mod gæsternes privatliv.

Se også: Airbnb-værelse går viralt: Er bare et beskidt klædeskab

Tissede på græsplænen
I et eksempel har en vært fra Wisconsin i USA lagt et billede op af en gæst med navns nævnelse, hvor gæsten sidder og tisser i hendes baghave.

- Et af badeværelserne er meget tæt på døren til terrassen, hvor vores boblebad er, og alligevel gider de her svin ikke at gå indenfor for at bruge toilettet og tisser ud over min græsplæne, skrev værten i gruppen Airbnb Guest Blacklist.

Se også: Udlejning af dit hjem kan koste dig dyrt

Der er ifølge Skift flere eksempler på, at gæster bliver hængt ud, når de har brugt det lejede til at have sex. Men en uheldig gæst blev også hængt ud, fordi han var så høflig at spørge, om det var okay, at han fik besøg.

- Hej, Jeg vil høre, om det er okay, at jeg tager en fyr med hjem under mit ophold. Bare i tilfælde af, at jeg skulle være i stand til at score? Tak.

Se også: Lagengymnastik hos fremmede: Så mange har haft sex i en Airbnb-bolig

Værten delte beskeden med gæstens navn og foto, og skrev: Så jeg går ind i appen og ser det her lort. Seriøst lille ven? Min finger gik straks til afvis-knappen, så hurtigt, at det føltes, som når min ekskone ringer.

Ferie - 29. jan. 2019 - kl. 19:33 Airbnb-lejlighed brugt som hashbule: Søgte erstatning men blev truet

Facebook lukker gruppe, men nye kommer til
Efter Skift gjorde Facebook opmærksom på disse grupper onsdag i sidste uge, lukkede Facebook gruppen 'Airbnb Guests Blacklist' ned. Den anden gruppe, 'Airbnb Host Community', har indskærpet reglerne og udelukker nu folk, der krænker gæsters privatliv.

Se også: Europæiske byer advarer: Airbnb tager boliger fra markedet

Men gruppen 'Airbnb Guests Blacklist' er blot blevet oprettet igen dagen efter og har allerede 344 medlemmer. Gruppen har til formål at være en søgbar database, hvor man kan slå 'dårlige' gæster op.

Inden gruppen i første omgang blev lukket, havde den ifølge Skift næsten 8000 medlemmer.

Dansk gruppe holder sig indenfor rammerne
Ekstra Bladet har set på en dansk gruppe for Airbnb-værter, hvor der både bliver delt gode og dårlige oplevelser med gæsterne, men her holder brugerne sig inden for rammerne af retningslinjerne på Airbnb og deler ikke intime detaljer eller personlig information.

'Du skal ikke dele personlige oplysninger for at udskamme eller afpresse andre, chikanere andre med upassende opførsel, ærekrænke andre eller misbruge vores anmeldelser', skriver Airbnb i deres retningslinjer.

Se også: Grusom opdagelse: Familie blev filmet af skjulte kameraer i Airbnb-bolig

Det kan være ulovligt at hænge andre ud på sociale medier - også selvom det er i lukkede grupper. Opslag med personlige oplysninger, som for eksempel seksuelle præferencer, kan være krænkende ifølge persondataretten. Samtidig kan opslagene også være strafbare, hvis de findes injurierende.

41 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere