Ligdele fundet på startbanen: 25-årig kørt over af fly

En flypassager blev dræbt på stedet, da han blev ramt af et fly, der skulle til at lette i Moskva

Ligdelene af en 25-årig mand, der blev kørt over af et Aeroflot-fly, blev tirsdag aften fundet i Moskva. Foto: Jacob Jørgensen
Ligdelene af en 25-årig mand, der blev kørt over af et Aeroflot-fly, blev tirsdag aften fundet i Moskva. Foto: Jacob Jørgensen

En blot 25-årig mand mistede tirsdag aften livet, da han blev kørt ned af et fly i Moskvas internationale Sheremetyevo-lufthavn.

Det skriver Check IN.

Hændelsen skete omkring klokken 20.10 på en af lufthavnens tre startbaner, da et Aeroflot-fly gjorde klar til at lette for at flyve til Athen i Grækenland.

Ifølge det britiske medie The Independent var manden fra Armenien og var i færd med at blive udvist fra Madrid i Spanien, da han angiveligt flygtede fra flyet på vej mod den græske hovedstad, hvor han skulle mellemlande for at flyve tilbage til sit hjemland.

Manden blev efter sigende først fundet, da piloterne efter take-off fortalte vagttårnet, at de burde undersøge hændelsen, da piloterne troede, at de havde ramt et dyr i mørket, men at de havde valgt at flyve videre, da der ingen skader var på flyet.

Da startbanen blev lukket ned og inspiceret, blev liget/ligdelene af den 25-årige armenske mand fundet. Det samme gjorde hans personlige ejendele, der lå spredt ud over banen.

Se også: Handlekraftig hund i ihærdigt flugtforsøg tvinger fly til nødlanding

Stak af, da han skulle boarde
Ifølge flere russiske nyhedsbureauer havde der allerede tidligere været problemer med den unge mand, da han angiveligt havde været i slagsmål om bord på flyet til Moskva fra Spanien, hvor han var blevet udvist dagen forinden.

Politiet i Sheremetyevo-lufthavnen eskorterede derfor manden til gaten i Moskva, men i stedet for at gå om bord på bussen, der skulle køre passagererne til flyet, valgte den 25-årige at stikke af - uden nogen tilsyneladende opdagede det, før det var for sent.

- Manden gik gennem gaten og gik hen til bussen, men pludselig vendte han om og løb hen mod startbanen i stedet for at stige på bussen, siger unavngiven ansat i Moskva-lufthavnen til det russiske nyhedsbureau Interfax.

De russiske myndigheder har nu igangsat en undersøgelse af sagen for blandt andet at finde ud af, om lufthavnen har levet op til sikkerhedsreglerne.

Det pågældende fly blev desuden inspiceret, da det landede i Athen, hvor det sidenhen viste sig, at skroget var blevet beskadiget og havde menneskerester på sig efter sammenstødet med manden.

Se også: Sygeplejersker overtog kabinen uden piloternes viden

71 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere