Løj om ulykke så forsikringen dækkede: Nu er Paul død

Paul Schofield fortalte ikke de islandske læger sandheden om sin ulykke, fordi han frygtede at rejseforsikringen ikke ville dække omkostningerne

En 58-årig mand måtte bøde med livet, da han forsøgte at spare penge ved at lyve over for det islandske hospitalsvæsen. Foto: Colourbox
En 58-årig mand måtte bøde med livet, da han forsøgte at spare penge ved at lyve over for det islandske hospitalsvæsen. Foto: Colourbox
Følg Ferie

Parret red hen over Island på hesteryg, da manden, Paul Schofield, en af dagene faldt af hesten og slog – hvad han troede var – sine ribben.

Derefter tog den 58-årige far sammen med konen Rosalyn Davies til hospitalet for at blive undersøgt. Det skriver flere britiske medier, heriblandt The Telegraph.

Manden fortalte dog ikke hele sandheden til lægerne, da han frygtede, at rejseforsikringen ville se ridning som en farlig sport og dermed ikke ville dække omkostningerne til hospitalsbehandlingen.

Paul Schofield fortalte dem i stedet om et andet fald, han havde på fortovet i Reykjavik.

Senere på ferien døde den 58-årige brite.

Artiklen fortsætter under billedet...

Et fald fra en hesteryg skulle vise sig at blive fatal for en mand i halvtredserne. Foto: Polfoto
Et fald fra en hesteryg skulle vise sig at blive fatal for en mand i halvtredserne. Foto: Polfoto

Indre blødninger
Lægerne havde blot givet ham smertestillende medicin for sine tre brækkede ribben og sendt ham hjem, da de ikke troede, der ville være mere i vejen med Paul Schofield efter at have hørt hans historie.

Da han efterfølgende faldt om i ferielejligheden og blev hastet på sygehuset, viste det sig, at styrtet fra hesten havde forårsaget indre blødninger og en sprængt milt.

- Han fortalte dem om den anden episode med faldet på gaden og ikke den første. Vi var bekymrede for vores forsikring på det tidspunkt. Vi anede ikke, at situationen ville blive så alvorlig, og vi troede, at hans skader ville blive undersøgt på hospitalet, fortæller Rosalyn Davies til mediet Stockport ifølge News.au.com.

Hospitalet erkender fejl
Paul Schofield døde på grund af styrtet fra hesten og de skader, han pådrog sig ved styrtet. Sådan lyder det fra den islandske retsmediciner.

Dog erkender sygehuset, at de burde have opdaget den 58-åriges alvorlige indre skader, og at han burde have været sendt til røntgen, som ville have resulteret i en CT-skanning.

Men ingen af de ting skete, da man ifølge sygehuset var underbemandet den dag, og yngre og mere uerfarne læger endte med at tage beslutninger om britens skader og hans efterfølgende behandling.

Schofields familie har siden udsendt en erklæring:

- Vi håber bare, at det ikke sker for nogen andre. Hospitalet har sagt, at de vil foretage ændringer. Det er godt for andre mennesker.

Pensionist raser: Fed familie ødelagde min ferie

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.