Asteroider, missilangreb, rumvæsner.
Der er fremsat mange fantasifulde teorier om årsagen til de 17 kæmpekratere, der er fundet i Sibirien over de seneste år.
Kraterne opstår ud af det blå og bliver som regel opdaget af tilfældigt forbipasserende, eksempelvis helikoptere eller rensdyrnomader.
Forskerne har længe kløet sig i hovedet over, hvilke naturkræfter der mon er på spil.
Nu har de fundet svaret, skriver CNN.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Fransk træjagt: Finkæmmer skove for at finde særligt træ til Notre Dame
Eksplosive gasbobler
Russiske forskere har fløjet en drone ned i et 30 meter dybt krater på Yamal-halvøen og fotograferet på livet løs, så de nu er i stand til at genskabe det mystiske og i nogles øjne gruopvækkende naturfænomen i en 3D-model.
Den viste, at der i bunden af krateret var små grotter, hvilket får forskerne til at konkludere, at hullerne er dannet af gasbobler i permafrosten. I takt med at gasboblerne vokser sig større under jorden, skaber det en forhøjning i landskabet, men på et tidspunkt bliver presset for stort, gasboblerne eksploderer og efterlader et stort hul.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Geosciences.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Mystisk gravplads dukker op ved Stonehenge
Hvorfor netop nu?
Men hvorfor opstår disse huller lige netop nu?
Klimaforandringer, tænker du måske. Og det er korrekt, mener de russiske forskere.
De varmere temperaturer har nemlig svækket overfladen og gjort det lettere for metangassen at sive ud og i sidste ende springe i luften.
Havets skræk: Hvidhajer dukker op, hvor de ikke bør være