Lokale beboere er rasende over sten-graffiti på strand

Sørg for, at dit besøg ikke påvirker naturen og efterlad ingen spor, lyder det fra lokale australiere, som er vrede over sten-graffiti

Beskederne mindede om budskaberne, man ser på offentlige toiletter. Foto: Dennis Massoud
Beskederne mindede om budskaberne, man ser på offentlige toiletter. Foto: Dennis Massoud

En gruppe besøgende i en australsk nationalpark tænkte nok ikke over, at de pissede lokale miljøforkæmpere af, da de havde en sjov dag på stranden, men det blev alligevel resultatet af deres handlinger.

Noosa National Park i Queensland, Australien, er kendt for sin mangfoldige fauna og flora, og nationalparken tiltrækker mange besøgende hvert år. Nationalparken råder de besøgende til at holde sig på de afmærkede stier og vigtigst af alt, at efterlade naturen, som den var, da de kom.

Joaquin Phoenix spiller Joker i den nye film af samme navn, som har fået stor succes verden over. Foto: PR-foto Ferie - 27. okt. 2019 - kl. 16:12 Vred mand kaster æg mod turister på film-trappe

Det inkluderer også, at man ikke rykker rundt på stenene på stranden. I hvert fald skal man ikke rykke rundt på stenene, hvis man spørger den lokale australier Dennis Massoud.

I et Facebook-opslag viser han, hvordan stranden ved Granite Bay er overdænget med beskeder skrevet i sten. Og flere lokale bakker ham op i, at stenene er for meget. Det skriver The Independent.

Der er blandt andet skrevet 'send nudes', 'Poland' og 'Go Vegan'. Derfor tror Dennis Massoud, at der er tale om udenlandske besøgende, specifikt europæiske backpackere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hele stranden var overfyldt med beskeder skrevet med sten. Foto: Dennis Massoud
Hele stranden var overfyldt med beskeder skrevet med sten. Foto: Dennis Massoud

Lokale er rasende
Dennis Massoud organiserede en oprydning på stranden og delte efterfølgende et billede, hvor han skrev:

- Der var ti af os, som puttede stenene tilbage til deres naturlige zone. Men der er stadig meget arbejde tilbage.

Andre lokale fra området svarede, at det var 'modbydeligt', og beskederne på stranden var en 'torn i øjet'.

Se også: Blufærdige turister forfærdede over erotiske skulpturer

- Det er ikke anderledes end graffiti. Nogen skal rydde det op. Uvidende, selvoptagede besøgende - de samme, der smider cigaretskod i hele nationalparken, skriver en bruger på Facebook.

Det er ikke første gang, at lokale har råbt vagt i gevær på grund af turister, som flytter rundt på sten. I 2018 udtrykte lokale og miljøforkæmpere i det skotske højland bekymring for besøgende, som lavede store sten-skulpturer i forsøget på at få et perfekt billede. Denne dille forårsagede en stigende sårbarhed over for erosioner i naturområderne.

Se også: Lokale beboere raser: Campister efterlader bæ på stranden

Hvis man besøger Noosa National Park i Queensland, skal man holde sig fra at flytte rundt på stenene, medmindre man vil gøre de lokale vrede. Foto: Dennis Massoud
Hvis man besøger Noosa National Park i Queensland, skal man holde sig fra at flytte rundt på stenene, medmindre man vil gøre de lokale vrede. Foto: Dennis Massoud

75 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere